*

Kommunalvalg
Politi og retsvæsen

Flere sjællandske adresser ransaget: Over 100 kg narko og skarpladt pistol beslaglagt

I forbindelse med ransagningerne er tre mænd og en kvinde i alderen 31 til 56 år blevet anholdt.

Efter kort tids efterforskning valgte politiet natten til fredag samt i løbet af fredag at ransage fem-seks adresser fordelt på hele Sjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Ransagningerne har ført til fundet af i alt 102,4 kg hård narkotika herunder kokain, amfetamin og ecstasy samt en skarpladt pistol.

»102,4 kilo hårde stoffer fra flere forskellige varehylder er meget, og de potentielle strafferammer for besiddelse af så store partier vidner om, at narkokriminalitet er en alvorlig forbrydelse,« lyder det fra politiinspektør og leder af Central Efterforskning i Nordsjællands Politi, Lau Thygesen.

I forbindelse med ransagningerne er tre mænd og en kvinde i alderen 31 til 56 år blevet anholdt.

De blev allesammen sigtet i grundlovsforhør bag lukkede døre i Retten i Helsingør fredag klokken 14.00. Retsmødet forventes afsluttet klokken 16.00.

De mange ransagninger blev foretaget i samarbejde med adskillige politikredse.

»Jeg har en masse kollegaer i både Nordsjællands Politi og i andre politikredse, som har gjort sig fortjente til et godt hvil efter en lang og utrættelig indsats, der for nogens vedkommende har strukket sig over et døgn,« siger Lau Thygesen og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at det her ikke kunne lade sig gøre uden dedikerede medarbejdere og et godt samarbejde på tværs af politikredsene.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her