*

Politi og retsvæsen

23-årig mand er meget farlig: Mordsag skal afgøres i særligt indrettet lokale

Ved et tidligere retsmøde gik den tiltalte amok, så dommeren måtte trykke på alarmknappen.

Sikringsafdelingen blev bygget i 1918 og ligger nu i Slagelse. Der er 30 sengepladser, og tre ud af fire patienter er indlagt på stedet på baggrund af et såkaldt farlighedsdekret fra Justitsministeriet. Foto: Mads Nissen

Når en mordsag fra Aalborg fredag efter planen skal afgøres, sker det ikke i en etableret retssal som normalt. Det vil derimod foregå i et særligt indrettet retslokale på Sikringsafdelingen i Slagelse, skriver Ekstra Bladet.

Det skyldes, at den 23-årige tiltalte er så farlig, at han ikke kan transporteres frem og tilbage til Retten i Aalborg og ej heller kan overnatte i arresten eller på den retspsykiatriske afdeling i Aalborg.

»Lægerne siger, at han er udtalt farlig, og at der er en nærliggende risiko for ny personfarlig kriminalitet. Derfor er det sikrest at afvikle retssagen på Sikringsafdelingen, hvor den tiltalte i forvejen sidder varetægtsfængslet,« siger anklager Thomas Klingenberg fra Nordjyllands politi til Ekstra Bladet.

40-årig mand er dræbt i Aalborg med flere knivstik

Den 23-årige mand er tiltalt for drabet på en 40-årig mand den 27. september sidste år. Manden blev stukket ihjel med adskillige knivstik.

Da politiet ankom til lejligheden i Aalborg, hvor drabet havde fundet sted, fandt man den dengang 22-årige tiltalte smurt ind i blod.

En efterfølgende mentalundersøgelse har vist, at han er paranoid sindssyg og meget farlig. Anklagemyndigheden kræver ham derfor dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen på ubestemt tid.

Ved fredagens retssag vil man desuden bolte møblerne i det særligt indrettet lokale fast, så den tiltalte ikke kan kaste rundt med dem. Ved et tidligere retsmøde var dommeren nemlig nødsaget til at trykke på alarmknappen, da den 23-årige »gik amok«.

Sikringsafdelingen, der også er kendt under navnet Sikringen, rummer 30 af landets farligste kriminelle. Det er en psykiatrisk afdeling, hvor patienterne er under behandling. 

Nedenfor kan du se en række billeder, der viser, hvordan Sikringsafdelingen ser ud indenfor murerne.

Sådan ser de indsattes værelser ud på Sikringsafdelingen. Størstedelen af patienterne er mellem 20 og 40 år. Foto: Region Sjælland

Dette billede viser et af fællesområderne i Sikringsafdelingen i Slagelse, som åbnede i 2015. Patienterne er i gennemsnit indlagt på stedet i syv år. To patienter har været indlagt på Sikringsafdelingen, der tidligere lå i Nykøbing Sjælland, i mere end 30 år. Foto: Region Sjælland

Billeder fra Region Sjælland viser flere af de faciliteter, som Sikringsafdelingen råder over. Bl.a. dette svømmebasin. Det er aldrig lykkedes patienter at flygte fra stedet. Foto: Region Sjælland

Foruden knivdrabet, som den 23-årige har erkendt, er den unge mand også tiltalt for at have fremsat dødstrusler mod offentligt ansatte.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her