*

Politi og retsvæsen

Eksperter: Domstolene udnytter ikke mulighederne for udvisning

Institut for Menneskerettigheder og juraprofessor mener, at domstolene udviser i mindre grad, end menneskerettighederne tillader.

Der var et stort politiopbud foran Københavns Byret under retssagen mod LTF-lederen Shuaib Khan. Foto: Jonas Olufsen

Selvom det var fjerde gang, at anklagemyndigheden forsøgte at få den selverklærede bandeleder Shuaib Khan udvist, slap han med en betinget udvisning. Spørgsmålet er: Hvorfor?

En udvisningsdom kan blive betinget, hvis retten mener, at det er særligt belastende for den dømte at blive udvist på grund af stor tilknytning til Danmark og løsere tilknytning til hjemlandet, fortæller professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Bandeleder får betinget udvisningsdom og tre måneders fængsel

Han har gennemgået Shuaib Khans tidligere domme, og her kan det danske retssystem have forpasset flere chancer for at udvise Shuaib Khan, mener han. Det skriver Berlingske tirsdag.

»Det er et åbent spørgsmål, om Shuaib Khan kunne have været udvist i forbindelse med de tidligere sager,« siger Jørn Vestergaard og fastslår, at det næppe ville have været i strid med menneskerettighederne. 
 

Forsvarer for LTF-leder, der må blive i Danmark: »En cadeau til retssamfundet«

Juraprofessoren bemærker, at »vedholdende kriminel aktivitet« på sigt opvejer hensynet til spørgs-
målet om tilknytning.

»Så selv om kriminaliteten i den aktuelle sag ikke er lige så alvorlig som i de forudgående sager, kan det ikke udelukkes, at en sådan stribe af sager kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en ubetinget udvisning. Det kan der være god grund til, at anklagemyndigheden tager i betragtning, når spørgsmålet om anke overvejes,« siger Jørn Vestergaard.

Men også direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen mener, at der generelt er rum for at udvise flere kriminelle udlændinge.

»Danske domstole udviser mindre, end Menneskerettighedskonventionen tillader. Derfor har vi også anbefalet, at man fra politisk side peger på, hvor udvisningspraksis bør strammes. Der er områder, hvor Menneskerettighedsdomstolen er mindre stram end de danske domstole,« siger han til Berlingske og uddyber:

Anklagemyndigheden tygger på mulig anke mod bandeleder


»Efter vores opfattelse gælder det f.eks. et område som det her, hvor nogen er født og opvokset i Danmark, men ikke har egen familie. Her accepterer Menneskerettighedsdomstolen udvisning i alle de sager, der har været, hvor folk har fået over et års fængsel. Så hvorfor man fra danske domstoles side har vurderet, at han ikke skulle udvises navnlig i de tidligere sager, tør jeg ikke sige.«

Kilde: Berlingske
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her