*

Politi og retsvæsen

15-årig dreng i livsfare efter skyderi i Birkerød

En 27-årig mand, der er mistænkt for at stå bag skyderiet, vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Nordsjællands Politi oplyste fredag aften, at en mand var blevet ramt af skud i brystet i Birkerød.

Ifølge TV 2 er der ikke tale om en mand, men i stedet en 15-årig dreng.

»Han var i livsfare, da han blev bragt ind, og er netop nu på operationsbordet,« lød det fra vagtchef Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi lørdag morgen klokken 05.30.

Mand er såret og i kritisk tilstand efter skyderi i Birkerød

En 27-årig mand er blevet anholdt i sagen. Han er mistænkt for at stå bag skyderiet, der skete på åben gade.

Der er ifølge politiet ingen tegn på, at skyderiet er en del af verserende bandekonflikt i København.

Desuden kender offer og gerningsmand umiddelbart heller ikke hinanden, men er begge fra lokalområdet.

Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 22.31. Det forventes, at den 27-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdagen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her