*

Politi og retsvæsen

150 baller i brand i Randers

Omkring 150 bigballer til en værdi af ca. 37.500 kr. er brændt.

Politi og brandvæsen måtte onsdag aften kl. 22.25 rykke ud til en brand i omkring 150 bigballer på en mark nær Elvis-museet Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Da politiet nåede frem, havde ilden bredt sig, og brandmændene var stadig i gang, da politiet forlod stedet igen.

Torsdag middag var slukningsarbejdet stadig ikke overstået, skriver TV 2 Østjylland.

Ifølge mediet har 15 brandfolk og fire frivillige natten over forsøgt at kontrollere branden, som nærmere bestemt var brudt ud på en mark ved en plads ved Grenåvej og Paderupvej, hvor der hvert år bliver afholdt Grøn Koncert.

»Vi forsøgte at afgrænse ilden, men det lykkes ikke, og vi må i nat konstatere, at det bliver en kontrolleret nedbrænding af de 150 bigballer,« siger beredskabsinspektør ved Beredsskab og Sikkerhed Christian Nøddebo til mediet.

Kl. 12.55 torsdag meddeler operativ chef i Beredskabsstyrelsen, Lars Høg Schou, på Twitter, at Beredskabsstyrelsen Midtjylland har 10 mand med autosprøjte, tankvogn og slangegruppe indsat til efterslukning på stedet.

Østjyllands Politi oplyser til Jyllands-Posten at ingen personer eller bygninger er kommet til skade, men at der formentlig er sket skader på bigballerne for ca. 37.500 kr.

Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder og kan ikke afvise, at branden har været påsat.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her