*

Politi og retsvæsen

Nye oplysninger i ubådssagen: Politiet har kortlagt Peter Madsens rute i løbet af det fatale døgn

Politiet kan nu slå fast, at Peter Madsen på intet tidspunkt var i land, inden han sænkede ubåden.

Peter Madsen fotograferet ved sin ubåd Nautilus den 7. juli 2017. Nu er ubåden blevet sænket, mens Peter Madsen er sigtet for drab på den svenske journalist Kim Wall. Foto: Deadline Press

Københavns Politi har nu det fulde overblik over, hvordan Peter Madsen styrede sin ubåd Nautilus rundt i dét døgn, hvor den svenske journalist Kim Wall døde.

Det oplyser drabschef Jens Møller til Ekstra Bladet.

Derfor står det nu klart, at Peter Madsen ikke forlod ubåden, fra han den 10. august sejlede afsted med Kim Wall, til han den 11. august blev fundet alene i Køge Bugt.

»Ubåden er sejlet fra det sydlige Øresund op omkring Middelgrund og Flakfortet, hvor vi alle sammen ved, at den er dykket. Og så er den sejlet ned gennem Øresund og ind i Køge Bugt, og den har på intet tidspunkt været i land eller nær land«, siger Jens Møller til avisen.

Derudover kan politiet slå fast, at ubåden har lavet dyk to gange undervejs, ligesom Peter Madsen tidligere har forklaret.

Det skete i den nordlige del af Øresund og i Køge Bugt.

Til sidst sænkede Peter Madsen Nautilus, hvorefter han blev reddet i land af en båd i området.

Politiet ønsker ikke at offentliggøre den præcise rute på nuværende tidspunkt.

Ubådssagen: To specialtrænede politihunde leder efter ligdele i Øresund

Peter Madsen er sigtet for at have dræbt Kim Wall og siden haft usømmelig omgang med hendes lig.

Han nægter sig skyldig og slår fast, at Kim Wall døde under en ulykke på uibåden, da hun fik en luge i hovedet.

Senere smed han hendes lig over bord, siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her