*

Kommunalvalg
Politi og retsvæsen

Fire biler impliceret i trafikuheld på Køge Bugt Motorvejen

Ifølge Vejdirektoratet skal bilister forvente forsinkelser på strækningen indtil midt på eftermiddagen.

Der skete lørdag formiddag et trafikuheld på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning kort før afkørsel 32 ved Køge.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var fire biler impliceret i uheldet, men der var »tilsyneladende ingen personskade«.

Vejdirektoratet oplyser på Twitter, at uheldet har skabt kø på strækningen.

Politi og redningsmandskab har afsluttet deres arbejde på stedet, men bilister skal ifølge Vejdirektoratet forvente forsinkelser indtil midt på eftermiddagen.

Køge Bugt Motorvejen er en af Danmarks mest trafikerede vejstrækninger.

Trafikkameraer, der er opsat ved motorvejen, viser, at trafikken glider langsomt i sydgående retning.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her