*

Politi og retsvæsen

Motorcyklist stak af fra politiet: Kørte med over 200 km i timen

En udåndingsprøve viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.

Politiet forsøgte fredag aften at stoppe en motorcyklist sidst i 20'erne på motorvej E45 nord for Limfjordstunnelen nær Aalborg, skriver Nordjyske.

Motorcyklisten havde dog ingen intentioner om at adlyde patruljens ordre, og han valgte derfor at sætte farten op og køre gennem tunnelen.

»Men patruljen havde svært ved at følge ham, da han kørte ud og ind mellem bilerne på motorvejen, ligesom han overhalede ind mellem bilister, der kørte side om side på motorvejen. På et tidspunkt skønnede patruljen, at motorcyklisten var oppe på over 200 kilometer i timen,« siger vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Det lykkedes derfor motorcyklisten at slippe fra politiet - i første omgang. Senere på aftenen fik politiet en melding om, at der kom en mand trækkende med sin motorcykel i nødsporet ved Svenstrup.

Det viste sig, at være den pågældende motorcyklist, der tidligere var stukket af fra patruljen. Hans motorcykel var angiveligt gået i stå.

Manden blev anholdt, og en udåndingsprøve viste desuden, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Motorcyklisten kan se frem til en række sigtelser for overtrædelse af færdselsloven og vil eventuelt også blive sigtet for på grov, hensynsløs måde at have bragt andres liv i fare, lyder det fra vagtchefen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Risiko for pest, mund- og klovesyge og salmonella: Det er forbudt at fodre høns med køkkenaffald
Pga. risiko for smitsomme husdyrsygdomme er det ikke lovligt at fodre høns, svin eller andre produktionsdyr med rester fra køkkenet og husholdningen. Læs, hvad du må og ikke må fodre dine høns med. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her