*

Politi og retsvæsen

Fakta: Det ved vi om rocker- og bandekriminaliteten

Politiet efterforsker tirsdag bandeskyderi ved Sakskøbing. Sidste år var der 54 bandeskyderier på gader.

Natten til tirsdag blev en kiosk i Sakskøbing på Lolland beskudt, og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi betragter skyderiet som en del af en verserende bandekonflikt.

Ingen kom til skade ved skyderiet, der er endnu et i rækken af et stigende antal skyderier på gader og stræder.

Her kan du læse mere om det konfliktprægede miljø:

  • 54 gange blev der i 2016 skudt på gader og stræder i forbindelse med rocker- og bandekonflikter i Danmark. Det var mere end en fordobling i forhold til året før.
  • 36 personer blev såret sidste år. Det er det højeste antal sårede siden 2010, hvor 47 blev såret.
  • I 2016 blev der beslaglagt 48 skydevåben, som ifølge Rigspolitiet havde tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
  • Fra 2012 til og med 2016 fik 532 fængselsdømte, der var registreret som tilhørende en rocker- eller bandegruppering, tilladelse til prøveløsladelse efter to tredjedele af afsoningstiden. 338 fik afslag.
  • I 2016 var der registreret 1396 personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne i Politiets Efterforskningsstøtte Database, PED. Det er det laveste siden 2010.
  • I januar 2012 var tallet højest, da 1863 personer var registreret.
  • Rockere er i gennemsnit omkring 30 år, når de bliver registreret i PED. Bandemedlemmer er omkring 23 år.
  • Hells Angels og Bandidos er de største rockergrupper. Men der er sket en udvikling, hvor flere rockere tilhører klubber, der ikke har direkte tilknytning til disse grupperinger.

Kilder: Justitsministeriet, Justitsministeriets Forskningscenter og centrets rapport "Flowet i rocker/bandemiljøerne" fra juni 2016, DR, Rigspolitiet og Ritzau.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her