*

Her er bedst at bo
Politi og retsvæsen

47-årig mand, som stjal politibil, er fundet død

Manden kørte galt i en stjålet patruljevogn og stak af fra stedet.

Den 47-årige mand, der natten til søndag stjal en politibil, som han senere kørte galt i, er fundet død.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for Vejle Amts Folkeblad.

Manden blev søndag morgen holdt tilbage efter et mindre færdselsuheld nær Grindsted, hvor bilisten var mistænkt for at være spirituspåvirket.

Bilisten satte sig i et uopmærksomt øjeblik bag rattet i patruljevognen og prøvede at stikke af, men kort tid efter kørte han galt i bilen og flygtede fra uheldet. Derfor satte politiet en eftersøgning af manden i gang, men han blev altså senere fundet død.

Politiet har oplyst til Vejle Amts Folkeblad, at der var tale om selvmord. Politikredsen har ikke flere oplysninger i sagen, da den er overgået til Den Uafhængige Politianklagemyndighed, som står for efterforskningen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her