*

Her er bedst at bo
Politi og retsvæsen

30-årig kvinde sigtet i større narkosag

Politiet mener, at kvinden har transporteret større pengebeløb til udlandet for at betale for ingredienser til amfetaminfremstilling.

En 30-årig kvinde er torsdag blevet varetægtsfængslet frem til 28. juni, fordi hun er sigtet for at være en del af en større narkosag.

Hun sigtet for hæleri i en større narkosag, som Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi er i fuld gang med at optrevle.

Den 6. oktober i fjor slog politiet til på parkeringspladsen foran Bilka i Slagelse, bedst som »flere personer« var i færd med at overlevere 50 kg amfetamin.

Siden har efterforskningen af sagen ført til flere anholdelser. Politiet har bl.a. fundet et amfetaminlaboratorium og anholdt tre personer, der ifølge politiet havde til hensigt at befri en af de andre anholdte med et jagtgevær fra Slagelse arrest. Denne sag er der faldet dom i.

Anholdelsen af den 30-årige kvinde er den 15. i rækken i narkosagen.

Ifølge politiet har hendes rolle været at transportere store pengebeløb til udlandet som betaling for nogle af de produkter, der skulle bruges til at fremstille amfetamin.

Ni personer sidder varetægtsfængslet i sagen, mens to allerede er dømt i befrielsesaktionen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Nabokrig

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her