*

Politi og retsvæsen

Ung mand får 12 års fængsel for at tæske kæreste ihjel

24-årig er kendt skyldig i manddrab ved Retten i Svendborg, hvor han blev idømt 12 års fængsel.

Retten i Svendborg har fredag idømt 24-årige Marc Meyer Lindeskov Østergaard 12 års fængsel for drab på sin 23-årige kæreste.

Den unge mand blev dømt for at have slået Sara Huus Lind ihjel med talrige slag med knyttet hånd og albuer, spark med fod og knæ, stamp i hovedet og på kroppen og ved greb om halsen.

Marc Meyer Lindeskov Østergaard havde været i byen tidligere på aftenen, hvor episoden fandt sted. Da han kom hjem, blev parterne uvenner.

Efter overfaldet kontaktede gerningsmanden selv en nabo. Han bad vedkommende om at ringe til politi og ambulance.

Da ambulancelægen kom, var den 23-årige kvinde klinisk død, men hun blev genoplivet. Hendes liv stod ikke til at redde, og senere på natten blev hun erklæret død på Odense Universitetshospital.

Det skete natten til 17. september sidste år. Den 24-årige erkendte sig skyldig i vold med døden til følge, men retten vurderer, at han er skyldig i drab.

I domsafsigelsen lagde retsformanden vægt på, at den 24-årige allerede havde tilstået at have begået vold med døden til følge, skriver Ekstra Bladet.

Drabsmanden forholdt sig rolig uden at vise de store følelser i ansigtet eller på kropssproget i løbet af retsmødet, skriver fyens.dk. Torsdag forklarede den 24-årige selv om episoden.

- Jeg får en kommentar fra hende, hvor hun siger, at jeg bare kan skride eller kan fucke af.

- Derefter kan jeg ikke huske så meget mere. Det er deromkring, klappen begynder at gå ned, lød det ifølge fyens.dk.

Forsvareren, advokat Annette Petersen, og den tiltalte tager betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes til landsretten.

Begge parters familier var til stede i retssalen, da dommen blev afsagt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Ubåde: Sådan kan de spores

Man ved ikke med sikkerhed, om russerne er i stand til at spore ubåde ved hjælp af kølvand. Uanset hvad, så findes der flere metoder til at finde havets metaluhyrer.
Annonce
Annonce
Biler
Se flere
TV: Store- og lillesøster taler i telefon sammen to gange om dagen
Susanne Hvass Aalders på 68 år er storesøster til Ulla Ranum på 65. Selv om deres liv har udviklet sig meget forskelligt, er de tæt knyttet til hinanden og taler sammen i telefon mindst et par gange hver dag. De mener begge, at deres nære relation blev grundlagt i barndomshjemmet i Randers. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her