*

Politi og retsvæsen

25 personer anholdt i stor politiaktion i København

Anholdelserne har forbindelse til uroligheder den 1. marts.

Københavns Politi har onsdag morgen anholdt 25 personer efter en større politiaktion.

Det meddeler politiet på Twitter.

Ifølge politiet har anholdelserne forbindelse til »uroligheder 1. marts«.

Enhedslisten om optøjer: Ro på

Den dag var der store demonstrationer og uro i København i forbindelse med 10-året for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej, Nørrebro.

Otte personer ventes fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet holder briefring om sagen klokken 9 foran Politigården. Indtil da vil politiet ikke give yderligere oplysninger om anholdelserne.

Anholdelserne kommer, efter at Ekstra Bladet tidligere beskrev, hvordan Københavns Politi tidligt onsdag morgen var i gang med en aktion mod kollektivet Bumzen på Baldersgade på Nørrebro.

Urolighederne opstod, da Københavns Politi opløste demonstrationen den 1. marts, efter at maskerede unge begyndte at udøve hærværk mod flere butikker.

Ud på aften barrikaderede en gruppe unge sig ved Ungdomshuset på Dortheavej, hvorfra politiet blev mødt med kasteskyts, inden betjente trængte ind i huset.

Københavns Politi har tidligere varslet flere sigtelser mod urostifterne fra demonstrationerne den 1. marts ud fra den såkaldte »respektpakke«, som tidligere justitsminister Søren Pind (V) i december 2016 fik vedtaget i Folketinget.

Pakken betyder, at straffen bliver skærpet i sager, hvor der er blevet udøvet vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med uroligheder.

Overborgmester truer med at fjerne støtte til uromagere

Samtidig kan personer, der har har anstiftet til opløb og vold, blive straffet for alle materielle skader, de har forvoldt.

»Vi forventer at kunne sigte mellem 20 og 30 personer i forbindelse med de uroligheder, der fandt sted, og rejse mellem 250 og 300 sigtelser mod de pågældende personer. Vi taler om sigtelser for hærværk, vold og vold mod tjenestemand i funktion,” udtalte politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Politi, Mikael Wern, til Radio24syv i starten af maj.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Mere leg eller mere læring?

Jyllands-Posten har spurgt forældre og personale i daginstitutionen Dragen i Skanderborg, om der er brug for mere leg og mindre læring.
Annonce
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her