*

Her er bedst at bo
Politi og retsvæsen

Mor brændte Kundby-pigens pas: Det sagde kommunen, at jeg skulle gøre

Moren til den terror-tiltalte pige kontaktede kommune flere gange.

En 17-årig pige fra Kundby er anklaget for forsøg på terror. Tegning: Rasmus Sand Høyer

En stigende bekymring fik flere gange moren til den såkaldte Kundby-pige til at kontakte myndighederne.

Kundby-sagen
  • Januar 2016: Politiet anholder en 15-årig pige, som bliver sigtet for besiddelse af sprængstoffer og for billigelse af terror. Samtidig anholdes en 24-årig mand.
  • Marts 2016: De to sigtes for at planlægge angreb mod Sydskolen, Fårevejle og Carolineskolen, København.
  • Februar 2017: Politiet frafalder sigtelsen mod den nu 25-årige mand. Den nu 16-årige tiltales for forsøg på terror og for vold mod en pædagog.
  • April 2017: Retssagen mod den nu 17-årige pige begynder ved Retten i Holbæk. Hun nægter sig skyldig i terrorplaner.
Det fortæller hun fredag i Retten i Holbæk, hvor en lang række vidner skal afgive forklaring.

Efter en turbulent periode med skoleskift og flytninger tog hun sammen med sin datter, NC, på ferie til Tyrkiet i sommeren 2015. Da de kom hjem igen, begyndte datteren, der er tiltalt for terror, at interessere sig meget for islam og vil bl.a. ikke længere spise svinekød. Moren blev bekymret og kontaktede kommunen.

”Jeg ville gerne have noget råd og vejledning til, hvordan jeg skulle forholde mig til det,” siger moren i retten.

Hun oplevede imidlertid ikke, at hun fik den nødvendige hjælp, fremgår det. Bl.a. mente moren, at NC havde brug for psykologsamtaler, og hun ville gerne have ungdomspsykiatrien ind over.

Kundby-pige om biografi: »Det er jo alt sammen løgn!«

I slutningen af 2015 – få uger før datterens anholdelse - brændte moren datteren pas.

”Det sagde kommunen, at jeg skulle gøre,” siger hun i retten.

Hvorfor vil senioranklager Kristian Kirk vide.

”Så ikke hun rejste nogen steder.”

Ifølge senioranklageren ”lyder det lidt usædvanligt” for en kommune at anbefale det, men ikke desto mindre var det meldingen, fastholder moren. Selv frygtede hun dog ikke for alvor, at datteren kunne finde på det.

”Jeg frygtede det, men jeg tror ikke på, at hun kunne finde på det,” siger moren.

Den 17-årige pige, der nægter sig skyldig, er tiltalt for forsøg på terroranslag mod Sydskolen i Fårevejle og mod den jødiske skole Carolineskolen i København.

Anklagemyndigheden kræver pigen idømt forvaring på ubestemt tid.

Skyldsspørgsmålet afgøres den 5. maj.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Nabokrig

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her