*

Politi og retsvæsen

Fotograf vil have betjente til at vidne om flygtningekaos

Fotograf blev anholdt under flygtningekaos på sønderjysk motorvej og vil have betjente til at vidne.

Både politiet og pressen var massivt til stede, da en gruppe flygtninge en varm efterårsdag i 2015 begyndte at vandre op ad de danske motorveje.

Klokken 14.35 tog fotograf Michael Drost-Hansen et billede af en betjent, der leger med en syrisk pige på motorvejen.

Billedet gik verden rundt, og politiet blev hædret.

En time efter blev der taget to fotos mere af Informations fotograf samt en freelancefotograf.

Denne gang af en situation, hvor betjente tager fat i flygtninge og forsøger at skille dem fra deres børn for at få dem op i busser og væk fra motorvejen.

Billederne blev bragt i Information 24. september og vakte opsigt, fordi de dokumenterer, at politiet anvendte magt over for flygtningene, selv om de havde hævdet, at de ikke anvendte magt, skriver Information.

Pressefotograf Martin Lehmann, dagbladet Politiken, blev anholdt, da han befandt sig på motorvejen under flygtningestrømmen.

Han er efterfølgende blevet tiltalt for at forstyrre den offentlige orden og nægte at efterkomme politiets anvisninger.

I halvandet år har Lehmanns advokat, Hanne Rahbæk, forsøgt at få betjentene på de to billeder, der blev bragt i Information, ført som vidner i retssagen.

- Det burde efter al overbevisning være muligt at finde frem til alle de betjente, der optræder på de to fotos, siger advokaten til Information.

Hanne Rahbæk mener, det er afgørende at få betjentene til at vidne for at forstå den stemning, der var på motorvejen på det givne tidspunkt.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver lørdag i en pressemeddelelse, at man kender identiteten på to af betjentene.

Men politiet har ikke identificeret dem over for fotografens advokat, fordi Retten i Sønderborg har vurderet, at det ikke er relevant for retssagen.

Politiet henviser til en kendelse afsagt af byretten 13. februar. En kendelse, der er blevet kæret af advokat Hanne Rahbæk til landsretten.

- Retten har ikke fundet, at det var relevant, at politifolkene skal føres som vidner i retssagen. Nu afventer vi så, om landsretten kommer til et andet resultat, siger politidirektør Jørgen Meyer, Syd- og Sønderjyllands Politi, i en supplerende kommentar.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Flygtningekrise

Blog: Kvoteflygtninge er Danmarks moralske ansvar

Josephine Fock
Vi skader Danmarks mulighed for at varetage vores politiske og økonomiske interesser ude i verden, hvis Danmark løber fra vores ansvar i FN og nægter at hjælpe verdens mest udsatte flygtninge.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her