*

Politi og retsvæsen

Landsdommer: Politikere må godt reagere på Levakovic-dom

Højesterets dom over Gimi Levakovic er sidste skridt i sagen. Derfor må politikere gerne kommentere den.

Det står politikerne frit for at kommentere og reagere på dommen over sigøjnerbossen Gimi Levakovic, som er blev afsagt i Højesteret torsdag.

Sådan lyder det fra formanden for Den Danske Dommerforening, landsdommer Mikael Sjöberg, efter at flere politikere kort efter domsafsigelsen har reageret på, at Levakovic får lov til at blive i Danmark.

- Nu er dommen jo endelig, og der ligger en endelig afgørelsen. Så står det politikerne frit for at diskutere, om de udvisningsregler, vi har, er gode nok, siger han.

- De (politikerne, red.) kan godt tage den politiske diskussion, fordi de ikke længere kan påvirke domstolenes vurdering, lyder det.

Kort efter dommens afsigelse skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Facebook, at reglerne, for hvornår kriminelle bliver udvist af Danmark efter en dom, trænger til at blive gået efter i sømmene.

Den konservative formand Søren Pape Poulsen meldte umiddelbart efter domsafsigelsen ud, at han ville kalde justitsminister Søren Pind (V) i samråd.

- Vi er til grin, hvis vi skal huse typer som Levakovic. Kalder nu justitsminister Søren Pind i samråd om sagen, lød det fra partiformanden på Twitter.

Formanden for dommerforeningen har tidligere udtrykt kritik af, at politikere kommenterer domme, som ikke er endeligt afgjort af domstolene.

Gimi Levakovic, som har en lang kriminel historik, er i den aktuelle sag dømt for våbenbesiddelse og trusler, efter at han medbragte en pistol til en grillfest i foråret 2015.

Retten i Næstved idømte ham et år og tre måneders fængsel samt en udvisning til Kroatien med indrejseforbud i 12 år. Landsretten hævede straffen til et år og seks måneder, men bestemte, at han ikke skulle udvises.

Højesteret har torsdag stadfæstet landsrettens dom.

Levakovic har to mindreårige børn i Danmark, som han alene har forældremyndigheden over. Det var en af årsagerne til, at ikke blev udvist til Kroatien.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her