*

Politi og retsvæsen

Anklagemyndigheden anker dom over pædofil

48-årig pædofil fik seks års fængsel. Anklagemyndigheden vil have ham idømt forvaring.

Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke en sag, hvor en 48-årig mand for to uger siden ved Retten i Randers blev idømt seks års fængsel i en omfattende sag om børneporno, misbrug og pædofile netværk.

I byretten krævede anklagemyndigheden Torben Kjærhus Larsen idømt forvaring, fordi han er farlig for sine omgivelser - en vurdering, der deles af Retslægerådet.

Retten i Randers fandt ham skyldig i at have krænket sin vens børn, taget billeder af det og videredistribueret dem. Desuden blev han fundet skyldig i besiddelse af op mod to tusinde børnepornografiske billeder og et halvt hundrede videoer.

Dommeren og de to lægdommere fandt ham også skyldig i anklagen om, at han har spillet en nøglerolle i to pædofile netværk på den mørke del af internettet.

Retten understregede dog samtidig, at det ikke betød, at han kunne drages til ansvar for alle overgreb, der har fundet sted blandt medlemmerne af sitet.

I sagens absolut alvorligste forhold blev han dog frifundet i byretten - nemlig anklagen om, at han skulle have haft planer om at købe et spædbarn i Rumænien med henblik på at misbruge det seksuelt.

- Der er ikke ført det fornødne bevis for, at han havde til hensigt at købe barnet, forklarede byretsdommer Rikke Holler.

Hun henviste til, at det udelukkende er en chatsamtale mellem en hollandsk og en svensk ven af den dømte, som ligger til grund for anklagen.

- En korrespondance, der virker temmelig vidtløftig og uden hold i virkeligheden, sagde Rikke Holler.

Frifindelse i det forhold betød, at han slap med seks års fængsel i stedet for forvaring på ubestemt tid, der er en af de hårdeste straffe i Danmark.

Men nu vil anklagemyndigheden have landsretten til at bedømme sagen.

- Vi mener, at Vestre Landsret bør have mulighed for at tage stilling til både skyldsspørgsmålet og straffen i denne sag, herunder spørgsmålet om forvaring, siger vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Arkæologens romance: »At gå rundt i Egypten er som at blive kysset af historien«
Jeanette Varberg elsker at rejse til Egypten for at se resten af den kultur, hvor de perler, hun en dag fandt i magasinet under Moesgaard Museum ved Aarhus, blev fremstillet. 
Se flere
Analyse: Godt nyt fra den danske lejr, men Ungarn er ingen ønskemodstander
Danmark kan godt få problemer med de fysisk stærke ungarske spillere. Det er lidt overraskende, at Ungarn lader René Toft spille, lyder det fra JP's udsendte medarbejder Mikkel Hammer-Hansen. 
Se flere
Stilhed før storm
Dorrit Hørlyck, 62 år, Frederiksbjerg og hundredvis af andre ventede på at komme af sted fra Godsbanen i Aarhus, hvor der blev serveret sandwich, vand og kaffe. Alle deltagerne fik tilbudt handskevarmere og orange huer. Dorrit Hørlyck skulle gå med båd 5. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her