*

Politi og retsvæsen

Løsladt gidsel: Vi talte ikke med Ekstra Bladet frivilligt – det var ren psykisk tortur

De to tidligere piratgidsler Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev flere gange »beordret« af piraterne til at tale med Ekstra Bladet og andre medier, fortæller Søren Lyngbjørn i Københavns Byret. Her kræver de to søfolk en mio. kr. fra Ekstra Bladet, fordi de føler sig krænket.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, der i mere end to år var gidsler hos somaliske pirater. Foto: Jens Dresling/Polfoto

»Det var piraterne, der arrangerede, at vi skulle tale med journalister.«

Sådan lyder budskabet fra det tidligere piratgidsel, Søren Lyngbjørn, der onsdag blev afhørt i Københavns Byret i en meget omtalt retssag mellem to tidligere gidsler og Ekstra Bladet.

To år, tre måneder og 18 dage som gidsel hos brutale pirater i Somalia har sat sit barske præg på den tidligere styrmand fra Ærø, Søren Lyngbjørn, der tydeligt berørt og med besvær satte sig til rette i afhøringsskranken foran dommer Pia Petersen for at fortælle om den dramatiske kapring og opholdet som gidsel.

Søren Lyngbjørn støtter sig til en krykke og har kroniske smerter på grund af nervebetændelse, der ifølge lægerne skyldes den lange periode med dårlig kost og mangel på vitaminer. Lyngbjørn var så berørt af situationen, at hans advokat Heidi Steen Jensen umiddelbart inden afhøringen anmodede om at få dørene til retssagen lukket og pressen ud af lokalet.

»Søren Lyngbjørn er meget berørt af situationen, og han ønsker ikke at læse i avisen om sin forklaring i morgen. Det er en meget personlig forklaring, der skal afgives,« lød det fra Heidi Steen Jensen.

Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert henviste herefter til, at begge søfolk mandag var i Aftenshowet på DR og fortalte om gidselsagen på landsdækkende tv, og efter protester fra de fremmødte medier blev kravet om dørlukning frafaldet, og afhøringen gik i gang.

»Vi fandt ud af, at alt hvad vi sagde på dansk til medierne blev oversat, så piraterne kunne følge med,« fortalte Søren Lyngbjørn, da han berettede om de første seks måneder om bord på tankskibet Polar, hvor de somaliske gidseltagere holdt dem fanget, før de blev flyttet ind på land, og samtidig ifølge sømanden sørgede for kontakt til både Ekstra Bladet og andre medier.

Søren Lyngbjørn fortalte også, at en af piraterne, som han konsekvent betegner som ”skiderikken” længe ledte efter et mobilsignal om bord på tankskibet, så der kunne skabes kontakt til danske journalister. Piraterne beordrede også danskerne til at lyve om både opholdsted og andre forhold over for danske medier.

Lyngbjørn afviste i retten helt kategorisk, at samtalerne med Ekstra Bladet foregik frivilligt.

»Det var ikke frivilligt. Det var ren psykisk tortur,« sagde Lyngbjørn, der bl.a. fortalte, at begge danskere forud for et interview - en ad gangen - blev kørt af sted i en bil på en skræmmende tur.

»Det var for at skræmme livet af os. Jeg blev truet med, at de ville skyde øjet ud på mig,« sagde Lyngbjørn.

De to danske sømænd, Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, har gennem deres fagforbund, Søfartens Ledere, krævet 1 mio. kr. i godtgørelse fra Ekstra Bladets ejer, JP/ Politikens Hus, og chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen. De mener, at Ekstra Bladets massive dækning og kampagnen "Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?" både har krænket deres privatliv og forlænget deres tid som gidsler hos somaliske pirater.

De to sømænd blev den 12. januar 2011 sammen med fire filippinere bortført af somaliske pirater, der kaprede deres coaster "Leopard" fra det danske rederi Shipcraft. Først efter 838 dage blev gidslerne frigivet, da en løsesum på 6,9 mio. dollars blev betalt, svarende til ca. 47 mio. kr.

Eddy Lopez, der skal afhøres senere onsdag, sagde forleden, at han mener, at Ekstra Bladets kampagne kostede et halvt år ekstra i fangenskab, og at piraterne var glade, da Ekstra Bladet gik i gang med kampagnen.

»Hver gang vi skulle tale med journalister, fik vi tæsk, så det kunne høres, at vi var bange, og vi fik at vide, hvad vi skulle sige,« har Lopez tidligere sagt.

De to sømænds advokat, Heidi Steen Jensen, afsluttede onsdag formiddag en timelang gennemgang - som begyndte mandag morgen - af Ekstra Bladets mere end 500 billeder og artikler, som kampagnen omfattede. Der er bl.a. tale om interviews, hvor de to gidsler fortalte om tæsk, sygdomme, sur kamelmælk, beskidt drikkevand, selvmordstanker og frygten for at dø.

Der blev i kampagnen - ifølge anklagerne - offentliggjort private og personfølsomme oplysninger, og gidslerne kunne heller ikke tale frit, når de blev interviewet af Ekstra Bladet. Heidi Steen Jensen har sagt, at sagen handler om »beskyttelsen af privatlivets fred og ytringsfrihedens begrænsninger.«

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen afviser over for Jyllands-Posten, at kampagnen var krænkende. Han mener, at avisen skal frifindes, og at Ekstra Bladet har medvirket til, at de to er blevet løsladt. Hovedskurken er ifølge Poul Madsen - ud over piraterne - rederiet Shipcraft, der ikke gjorde nok for at få gidslerne hjem. Det var årsagen til, at Ekstra Bladet i juli 2012 indledte en kampagne, der ifølge avisen skulle råbe forhandlere, rederiejere og myndigheder op.

Kampagnen, der først blev sat i gang efter 536 dages gidseltagning, inkluderede bl.a. demonstrationer og et stort banner på Rådhuspladsen i København med billeder af de to gidsler. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at indgå et forlig med de to sømænd, hvilket Søfartens Ledere har afvist.

Under det første retsmøde mandag kom det frem, at en af Eddy Lopez' pårørende, Ricardo Romo, i juni 2012 på vegne af de pårørende i en mail til Poul Madsen bad avisen stoppe sin dækning. En time senere svarede Poul Madsen i en mail, at avisen ikke kunne tie en så alvorlig sag væk. Et par uger senere søsatte avisen kampagnen. Ricardo Romo bliver torsdag afhørt i sagen.

Advokat Heidi Steen Jensen henviste onsdag i retten også til, at Ekstra Bladet i 2013 fik den skarpeste kritik nogensinde af Pressenævnet for dækningen af gidselsagen, og hun læste hele den fire sider lange kendelse fra nævnet op. Ekstra Bladet havde ifølge nævnet brugt unødvendigt mange private og intime personoplysninger i dækningen. TV2 fik i øvrigt en tilsvarende hård kritik af Pressenævnet.

Ekstra Bladet blev af Pressenævnet pålagt at bringe en rettelse på forsiden i syv dage. Poul Madsen fandt dog en smutvej: Ekstra Bladet bragte rettelsen på forsiden, men vendte avisen om og trykte en ny forside på bagsiden.

Retssagen, hvor også ledelsen i JP/Politikens Hus samt højtstående personer fra Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) senere skal afhøres, forventes afsluttet den 8. april.

Tidslinje

Gidselsagen

12. januar 2011: De to danske sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn bortføres sammen med fire filippinere af somaliske pirater fra coasteren ”Leopard” fra det danske rederi Shipcraft.

7. juni 2012: Pårørende til Eddy Lopez kontakter Ekstra Bladets ansv. chefredaktør, Poul Madsen, og beder ham om at stoppe dækningen. Poul Madsen afslår med henvisning til avisens forpligtigelse.

1. juli 2012: Ekstra Bladet indleder kampagnen ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?”

30. april 2013: Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn og de fire filippinske besætningsmedlemmer frigives efter 838 dage i fangenskab.

Maj 2013: TV 2 viser dokumentaren: ”De danske gidsler – mareridtet i Somalia”.

Maj 2013: Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kritiserer mediernes dækning for at have forlænget gidseltagningen.

Juni 2013: Eddy Lopez klager til Pressenævnet over Ekstra Bladet og TV 2.

December 2013: Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet og TV 2 og pålægger den mest alvorlige sanktion i nævnets historie.

August 2014: Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn kræver via deres fagforbund, Søfartens Ledere, en samlet godtgørelse fra Ekstra Bladet på en mio. kr. - 500.000 kr. til hver. TV 2 har fået tilsendt samme krav.

14. marts 2016: Sagen begynder i Københavns Byret.

8. april 2016: Retsmøderne forventes afsluttet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Debat: Rådmand ignorer kritik og skyder på budbringeren
Siden 2007 er Aarhus Kommunes udgifter pr. ældre over 65 år faldet markant, og kommunen har markant mindre social og sundhedspersonale ansat, end den havde dengang. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her