*

Politi og retsvæsen

36-årig sigtet for at stikke en mand med en kokkekniv

"Hej, jeg slår dig ihjel", sagde en mand, inden han kastede sig over en jævnaldrende mand og stak ham med kniv

En 36-årig mand er mandag aften blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg efter at have overfaldet en jævnaldrende mand og stukket ham med en kokkekniv.

Det oplyser Fyns Politi.

Overfaldet skete på Klingstrupvænget i Odense, hvor ofret bor. Politiet fik anmeldelsen om overfaldet kort før klokken 18.

Ofret, der også er 36 år, stod og røg en cigaret ved sin bopæl, da gerningsmanden, der er fra samme område, kom gående. Idet han gik forbi, sagde han "Hej, jeg slår dig ihjel!" og kastede sig over den rygende mand.

Ofret fik flere slag i ansigtet og blev bagefter stukket en enkelt gang i brystet med en cirka 25 centimeter lang kokkekniv, så han fik et sår på brystbenet. Såret er dog kun overfladisk, fordi kokkekniven ikke var spids, men afrundet, oplyser politiet.

Ud over såret fik manden en skade omkring munden, som formentlig skyldes slag.

Kort før klokken 20 fandt politiet frem til den formodede gerningsmand. Han blev anholdt, da han kom gående på Hjallesevej.

Anholdelsen foregik ifølge politiet uden dramatik.

Manden havde det formodede gerningsvåben på sig, og han er nu sigtet for drabsforsøg.

Der er tale om en mand, som politiet kender i forvejen, og han vurderes at være psykisk uligevægtig, oplyser politiet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Hvad gør du, hvis trægulvet knirker?
Knirkende gulvbrædder kan være irriterende, men de er heldigvis relativt lette at reparere, hvis hele gulvet ikke skal skiftes. Få et godt tip her fra Bolius. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her