*

 

Politi og retsvæsen

Anklager: Kalundborg-læge skal i fængsel for bedrageri

34 patienter skal vidne mod en læge, som er tiltalt for at have taget betaling for fiktive behandlinger.

En nystartet lægeklinik i Kalundborg begyndte i løbet af et år at tjene markant flere penge, og i visse uger blev indtjeningen tredoblet.

Lægen er torsdag ved Retten i Holbæk tiltalt for at have taget sig betalt for behandlinger, som aldrig fandt sted.

Og ifølge anklager Signe Egsgaard bør bedrageriet resultere i en fængselsstraf.

- Det er almindelig praksis i bedragerisager. Jo højere beløb, der er bedraget for, jo højere bliver straffen, siger Signe Egsgaard til Ritzau.

Hvor lang en fængselsstraf hun mener, at den 49-årige læge bør idømmes, vil anklageren dog ikke oplyse.

Efter at have modtaget et tip fra en tidligere ansat i klinikken meldte Region Sjælland i 2012 lægen til politiet.

Blandt andet samtaleterapi, behandling af sår, betændelse og knoglebrud tog lægen sig langt hyppigere end regionens andre læger betalt for.

Tidligere medarbejdere har fortalt til politiet, at de fik at vide, at de skulle angive, at de havde brugt et skema, som bruges til at diagnosticere depression, blot de tænkte på skemaet, når de talte med patienten.

Lægen mener, at de tidligere ansatte vil hævne sig på hende, og at patienter husker forkert, når de ikke mener at have modtaget de behandlinger, som lægen har taget sig betalt for.

Hun bør frifindes, mener forsvarer Per Nykjær.

- Måske har der været nogle misforståelser, men min klient har aldrig haft til hensigt at snyde nogen, siger han til Ritzau.

I alt 1,2 millioner kroner er lægen anklaget for at have bedraget Region Sjælland for ved at tage sig betalt for behandlinger, som aldrig skal have fundet sted, eller som hun ikke burde blive betalt for af regionen.

Ud over bedrageri er lægen også tiltalt for at have udført "grovere og gentagne forsømmelser" i behandlingen af syv patienter.

Foruden en fængselsstraf risikerer hun at miste retten til at arbejde som læge. Retten har afsat otte dage til at behandle sagen, og først sidst i april ventes der at falde dom.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her