*

Politi og retsvæsen

Byret: Terroranklager er for grove til navneforbud

Byret ophæver navneforbud i terrorsag. Svensker tog billede i retten og blev smidt ud.

Foto: Jens Dresling/Polfoto

Københavns Byret har torsdag formiddag ophævet navneforbuddet mod fire mænd, der er tiltalt for at bistå Omar el-Hussein i hans angreb på synagogen i Krystalgade.

Retsformand Marianne Madsen fortæller, at retten har vejet hensynet til de tiltalte og deres familier på den ene side op mod sagens alvorlige karakter på den anden. Og sagen er altså så alvorlig, at der ikke er grundlag for et navneforbud.

Formålet med et navneforbud er at beskytte sigtede og tiltalte mod at få deres navn ud i offentligheden, inden de er dømt.

Omar el-Hussein researchede på Vilks-møde før sit angreb

Et navneforbud omfatter også oplysninger, som på anden måde kan identificere den sigtede eller tiltalte i en bredere kreds.

Senioranklager Bo Bjerregaard argumenterede for, at der ikke skulle være navneforbud i sagen.

- I lyset af sagens karakter og lovovertrædelsernes grovhed, så mener vi, at navneforbuddet skal ophæves, lød det fra senioranklageren.

Og den logik var retten altså enig i.

De fire tiltaltes advokater protesterede alle mod kravet om ophævelse af forbuddet. Kravet var fremsat af pressen.

- Min klient har et meget specielt efternavn, og det har hans familie også. Han har en bror, der er buschauffør, en søster der er læge, og en anden bror, der er ingeniør, lød det fra advokat Jesper Storm Thygesen, der er forsvarer for 31-årige MR.

Men retten valgte altså at lægge vægt på sagens alvorlige karakter frem for forsvarernes indvendinger.

Terrortiltalte tilstår at have haft mobiler og patroner

Med ophævelsen er det i princippet tilladt for pressen at bringe de tiltaltes navne. De fleste medier vælger dog almindeligvis i straffesager ikke at omtale tiltalte ved navn, før de er dømt.

En tilhører i retssalen havde dog efter alt at dømme misforstået helt, hvad der nu er tilladt, og hvad der ikke er tilladt.

Efter ophævelsen tog hun et billede i retssalen. Blitzlyset kunne ses af alle. Også af retsformand Marianne Madsen.

Den svenske kvinde, som tog billedet, blev herefter bortvist fra salen.

- Jeg går ud fra, at politifolkene har helt styr på at få billedet slettet, lød det fra Marianne Madsen, mens kvinden blev ført ud af salen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Terror i København

Kronik: »Jeg er blevet rigtig glad for mænd med tunge våben. Så længe de er venligtsindede«

Helle Merete Brix, journalist, forfatter, København
I den tid, det år, der gik efter terrorangrebet på Krudttønden og synagogen, blev der vendt op og ned på så mange ting i mit liv. Der var nætter uden søvn og dage, hvor jeg følte mig i live som aldrig før, skriver kronikøren i et tilbageblik.
Forsiden lige nu
Om temaet

Lørdag den 14. februar ramte et terrorangreb København. I løbet af 16 timer blev to civile dræbt og fem politibetjente såret, inden gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her