*

 

Politi og retsvæsen

En chauffør har fået dom i historisk grov miljøsag

En chauffør får betinget fængsel for sin birolle i dumpning af byggeaffald. Hovedmænd får først dom i juni.

Retten i Glostrup har mandag udmålt straffen til en 33-årig mand for hans rolle i en omfattende sag om dumpning af byggeaffald. Sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største straffesag om miljøsvineri.

Den dømte har kun spillet en underordnet rolle som chauffør og er i modsætning til sagens hovedpersoner ikke kendt skyldig for overtrædelse af straffeloven. Derimod har han ifølge retten begået hærværk og overtrådt miljølovgivningen.

Derfor besluttede retten mandag at idømme ham 30 dages betinget fængsel og en bøde på 10.000 kroner, oplyser specialanklager Morten Frederiksen, Københavns Vestegns Politi.

Desuden skal den 33-årige betale en del af erstatningen til ejerne af de grunde, hvor der blev dumpet byggeaffald.

Ifølge anklagen blev cirka 50 containerlæs og mere end 2000 ton byggeaffald fra nedrivning af huse i løbet af 2014 dumpet forskellige steder på Sjælland.

I alt fire mænd er tiltalt i sagen, og de er alle kendt skyldige i hærværk.

De tre, der endnu ikke har fået udmålt deres straf, er sagens to hovedmænd på 33 og 40 år og en 42-årig chauffør.

De blev i november kendt skyldige i at have overtrådt både miljølovgivningen og straffelovens bestemmelse om systematisk og organiseret miljøforurening med en strafferamme på fængsel i op til seks år.

Den nu dømte mand har kun foretaget aflæsning af byggeaffald i mindre omfang, mens den anden chauffør ifølge retten foretog de fleste aflæsninger, og derfor kan vente en hårdere straf.

Sagens to hovedmænd er ud over miljøsvineriet også kendt skyldige i en lang række bedragerier, samt tyveri og hæleri.

Det er blandt andet gået ud over vognmænd, der leverede containere, materiel og serviceydelser, som de to mænd havde bestilt i falske navne.

De tre sidste får deres straf i juni, oplyser anklageren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere
»Så kan de også lige se blonden på kjolen – og blondinen selv«
Birthe Kjær er et sikkert hit på festivaler i hele landet og blandt grandprix-fans, der stadig har ”Vi maler byen rød” fra 1989 på deres topti. Nu er hun til Aarhus Festuge, hvor hun vil helt tæt på sit publikum. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her