*

Politi og retsvæsen

Fængselsforbund: Medfanger giver terrortiltalte mobiler

Ifølge Fængselsforbundet er der øget opsyn med terrortiltalte. Men fangefællesskab muliggør alligevel mobiler.

- Så længe folk har adgang til fællesskab, og det har man lov til, hvis man ikke er isoleret via retsplejeloven, er det svært at forhindre, at ting kommer ind i fængslet, siger formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

I Fængselsforbundet har man svært ved at se, hvordan man skal undgå, at fangerne har telefoner, fordi de kan mødes og udveksle indsmuglede varer, uden at der er nok personale til at holde opsyn.

Derfor er det ikke så overraskende, at en af de terrortiltalte for attentatet i København sidste år endnu engang har haft adgang til en mobiltelefon i fængslet.

Et fund der vel og mærke er gjort efter, at justitsminister Søren Pind (V) ved et samråd i slut januar oplyste, at de tiltalte allerede dengang har haft adgang til syv telefoner, og at man derfor ville forsøge at skærpe opsynet.

Minister anklages for »fatalt svigt« efter mobilfund nr. otte i terrorsag

- Det sker, fordi mobiltelefonen, som jeg har forstået det, har været holdt af andre. Og fordi, at fængsler og arresthuse er så utætte, siger formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye.

Ifølge ham er det umuligt at opdage telefonerne i fængslerne, så længe der ikke er mere mandskab og hjælpemidler til rådighed for fængselsbetjentene til at foretage visitationer af alle fangerne, der nemt kan smugle ting ind for hinanden.

- Så længe folk har adgang til fællesskab, og det har man lov til, hvis man ikke er isoleret via retsplejeloven, er det svært at forhindre, at ting kommer ind i fængslet, siger han.

Han understreger også, at fængselsbetjentene på det sidste har været særligt bevidste om, at netop de terrortiltalte skulle under strengere opsyn.

- Efter januar har der været et særligt fokus på det her, og det er min påstand, at det også er derfor mobiltelefonen bliver fundet så hurtigt, siger han uden dog at kunne give oplysninger om, hvor længe den tiltalte har haft adgang til telefonen.

Med flere visitationer kan man ifølge ham håbe på at bringe antallet af indsmuglede telefoner ned. Men et fængsel helt uden indsmuglede telefoner, tror han ikke er realistisk.

Anklager opgiver tiltale mod den yngste i terrorsagen

Senere tirsdag forventes der en redegørelse om netop de tiltaltes adgang til mobiltelefoner.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Terror i København

Kronik: »Jeg er blevet rigtig glad for mænd med tunge våben. Så længe de er venligtsindede«

Helle Merete Brix, journalist, forfatter, København
I den tid, det år, der gik efter terrorangrebet på Krudttønden og synagogen, blev der vendt op og ned på så mange ting i mit liv. Der var nætter uden søvn og dage, hvor jeg følte mig i live som aldrig før, skriver kronikøren i et tilbageblik.
Forsiden lige nu
Om temaet

Lørdag den 14. februar ramte et terrorangreb København. I løbet af 16 timer blev to civile dræbt og fem politibetjente såret, inden gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her