*

Politi og retsvæsen

Fire barndomsvenner dømt for at smugle maskinpistoler

En pædagog, to pædagogstuderende og en jurastuderende skal i fængsel i tre år efter indsmugling af skydevåben.

Fire barndomsvenner satte sig 28. maj sidste år ind i to biler, en Skoda og en Volkswagen, og kørte til Malmø med det formål at købe maskinpistoler med tilhørende ammunition og bringe de ulovlige indkøb med tilbage til Danmark.

Det vurderer en enig domsmandsret mandag i Københavns Byret, som idømmer de fire venner, der er i alderen 23 til 25 år, hver tre års fængsel.

Dommen blev modtaget med gråd og stærke reaktioner fra de cirka 40 tilhørere, som var mødt op for at følge domsafsigelsen.

De fire venner købte to maskinpistoler af mærket Scorpion af våbenhandlere i Malmø.

Politiet var dog på sporet af dem og fangede de fire barndomsvenner på Øresundsbroen efter en længere politijagt i Sverige.

En af de fire, en 25-årig jurastuderende, sprang ud af bilen på øen Peberholm, da de var på vej tilbage til Danmark.

Han forsøgte at skille sig af med våbnene, men de blev kort efter fundet af politiets hunde på øen.

Den jurastuderende har under et tidligere retsmøde fortalt, at de tre andre ikke kendte noget til våbnene, og at han af en ukendt gerningsmand var blevet afpresset til at overdrage våbnene til en ukendt person senere på dagen.

Den historie tror retten ikke på, fortæller dommeren.

»Vi vælger ikke at tro på den forklaring. Vi tror, at våbnene blev overdraget i Sverige, og at alle de dømte var bevidste om dette,« siger dommeren i forbindelse med domsafsigelsen.

Retten vurderer, blandt andet på baggrund af forklaringer fra svensk politi, at det var deres plan, at de ville købe flere våben.

De fire blev anholdt med 13.350 danske kroner og 30.000 svenske kroner på sig, og de penge skulle bruges til at købe flere våben, mener retten.

Ud over den jurastuderende var det to pædagogstuderende og en uddannet pædagog, som blev dømt.

En af de dømte er en 23-årig makedonsk statsborger, som er udvist betinget af Danmark. Alle fire ankede deres dom.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her