*

Politi og retsvæsen

Skænderi om småpenge i Roskilde endte i knivstikkeri

40-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg, efter at han stak mand ned på værtshus efter skænderi om småpenge.

Den 40-årige mand, der mandag blev anholdt for et knivstikkeri på værtshuset Ruder Konge i Roskilde, er tirsdag blevet varetægtsfængslet indtil 10. marts.

Det skete ved et grundlovsforhør, der foregik for lukkede døre. Manden er sigtet for drabsforsøg.

- Han blev anholdt ude på gaden efter hændelsen. Vi har det indtryk, at vi er på rette vej i den her sag, siger kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen.

Offeret blev ramt af et enkelt knivstik i maven, men det var nok til, at han svævede mellem liv og død mandag aften.

- Vi går ud fra, at han er stabiliseret nu. Men han er bestemt ikke "fit for fight", på ingen måde, siger Carsten Andersen.

Det var angiveligt et skænderi mellem to venner om penge, der lå til grund for knivstikkeriet.

- Der har været noget diskussion mellem de to om et lille pengebeløb, siger Carsten Andersen og tilføjer, at de to kendte hinanden på forhånd.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Det store ikon for byen
Byhistorie: Aarhus Rådhus fremtræder som en sjælden vellykket bygning, der er blevet en del af det aarhusianske dna. Sådan tegnede det ikke, da huset skulle bygges, og borgerne forlangte et rigtigt rådhus mmed tårn. Dette er historien om rådhuset, der fylder 75 år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her