*

Politi og retsvæsen

Jalousi og narko får mand til at angribe ven med økse

På Bornholm er en mand uden for livsfare, efter at han blev angrebet med økse. En ven er varetægtsfængslet.

En 37-årig mand blev søndag eftermiddag angrebet med en økse af sin ven i sit hjem nær Østermarie på Bornholm.

Det oplyser Bornholms Politi.

En 44-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør mandag, hvor den mistænkte dog ikke selv var til stede, da han er indlagt på hospitalet.

- Han er indlagt, fordi han formentlig har indtaget narko i store mængder, og så lider han også af en psykisk sygdom, som kolliderer med narkoindtaget, siger Henrik Schou, der er politikommissær ved Bornholms Politi.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilken psykisk sygdom der er tale om.

Manden er sigtet for legemsbeskadigelse af særlig farlig karakter og ikke drabsforsøg, da der er tale om mindre skader.

- Den forurettede er udskrevet, han har kun været til undersøgelse. Han blev slået med øksen flere gange, både med den skarpe og den stumme side, men det har mest været på hænderne, og det har været i afværge, siger Henrik Schou.

Politikommissæren vil ikke sige meget om motivet, da det ikke har været muligt at afhøre den mistænkte gerningsmand endnu, men han fortæller, at de to kendte hinanden.

- Op til hændelsen søndag var de to gode venner, siger han.

Ifølge TV2 Bornholm har den mistænkte gerningsmand anklaget vennen for at gå i seng med den 44-åriges kone.

Det kan politiet godt bekræfte.

- Det er rigtigt nok. Det er det, det drejer sig om, men der er flere ting i det, siger Henrik Schou, som dog ikke vil uddybe nærmere.

Politiet vil ikke afvise, at sigtelsen ændrer sig til forsøg på manddrab, som efterforskningen skrider frem.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Få plads med skrå reoler
Boligredaktøren udvælger hver uge et antal aktuelle historier og nyheder fra boglig- og designbranchen. 
Se flere
Test: Samsungs Galaxy A5 (2017) - en sejlivet mobil
Samsungs Galaxy A5 (2017) fungerer godt, er pæn at se på og holder længe på en optankning. Prisen må Samsung dog godt se på igen. 
Se flere
Undgå vintertrætte fødder med få simple råd
Varmt fodtøj i den kolde tid kan være hårdt for fødderne. Derfor er det vigtigt, at du plejer dem grundigt for at undgå tør og sprækket hud. 
Se flere
Viden
Havets græsplæner renser vandet og redder korallerne
Havgræs gør mennesket mange tjenester, og nu viser det sig, at græsset også er i stand til at fjerne farlige bakterier fra havvandet. Det kan komme både koraller, dyr og mennesker til gode. 
Se flere
Regionens modebranche er i vækst
De kreative erhverv i Region Midtjylland er i vækst, melder en ny rapport. Men Aarhus skal huske at tænke langsigtet, så den gode udvikling ikke går i stå, siger direktøren for Headstart Fashion, Christian Chapelle. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her