*

Politi og retsvæsen

Anholdt mand ved synagogen i København er løsladt igen

Kort før kl. 19 onsdag blev en litauisk mand anholdt ved synagogen i København grundet mistænkelig adfærd. Han er løsladt igen sent onsdag aften.

Omkring kl. 18.50 onsdag aften blev en 37-årig litauisk mand, der udviste mistænkelig adfærd, anholdt ved den jødiske synagoge på Krystalgade i København.

Ifølge Københavns Politi bestod den mistænkelige adfærd i, at manden var set liggende og bede ud for en opgang overfor synagogen.

Han blev anholdt af den politienhed, der har stået vagt ved synagogen døgnet rundt, siden synagogen blev centrum for terrorangrebet den 14. og 15. februar sidste år.

»Vi har anholdt en mand, der gik rundt omkring synagogen og udviste en adfærd, der ikke er normal,« sagde vagtchef Kristian Aaskov til Jyllands-Posten kort efter anholdelsen.

Den anholdte er dog løsladt igen kl. 21:45 efter en afhøring på Københavns Politigård. Politiet fandt ingen våben eller genstande af politimæssig interesse på den litauiske mand.

Kort efter anholdelsen fortalte vidne på stedet, Jakob Dall, til Ekstra Bladet, at der blev trukket våben fra betjentene, hvorefter den anholdte gemte sig bag en mur. Der blev ikke affyret skud ved anholdelsen.

- Folk begynder at sige, at der går nogen med en pistol, og da jeg kigger ud, ser jeg en politimand med trukket pistol. Og så bliver vi bedt om at blive inden døre og holde os væk, fortæller Jakob Dall til Ekstra Bladet.

Politiet bekræfter, at der blev trukket håndvåben ved anholdelsen på grund af de store sikkerhedshensyn ved synagogen.

Efter anholdelsen af den mistænkelige mand var Krystalgade totalt afspærret, hvor politiet i begge ender af gaden afviste personer, der ville krydse Krystalgade. Onsdag aften kl. 21 er gaden dog åbnet igen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Grin i mørket

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere
TV: Den fandenivoldske landsbykonge. Klip 3 - Den gamle mand
Jørgen Søvndal har en god forretning, og han tjener mange penge. Han bruger nogle af dem til at gøre landsbyen Linde til et bedre sted at bo. Men i hans engagement ligger også en skjult kritik af 'systemet', som, han mener, af og til holder ham tilbage. Passionerede og lokalpatriotiske erhvervsdrivende findes i hele landet, og de kan være afgørende for landdistrikterne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her