*

Politi og retsvæsen

Ny teknologi giver politiet øjne i nakken i trafikken

Politiet kan snart ved hjælp af kameraer på politibiler indhente informationer på biler, de møder i trafikken.

Automatisk nummerpladegenkendelse, ANPG, hedder politiets nye våben. Foto: Thomas Emil Sørensen

Skulle din bil have været til syn, eller har du glemt at betale forsikring på den? Så er det en god idé at få det bragt i orden, for snart får politiet et nyt redskab i jagten på bilister, som ikke har rent mel i posen.

Automatisk nummerpladegenkendelse, ANPG, hedder politiets nye våben, og det dækker over en teknik, som ved hjælp af kameraer indhenter data på biler, som er i nærheden af politibiler.

Kameraerne fotograferer nummerplader på biler i nærheden og kører så automatisk nummerpladen gennem en såkaldt "hot-liste", som patruljevognen er udstyret med.

Det er en database, som afslører, hvis der er noget, som politiet skal være opmærksom på, og er der det, gør en alarm betjenten opmærksom på køretøjet.

Fakta: Sådan fungerer politiets nummerpladegenkendelse

Det kan for eksempel være, hvis bilen er efterlyst, ejeren af nummerpladen er efterlyst for en lovovertrædelse, nummerpladen er afmeldt eller meldt stjålet. Er der gevinst, kaldes det et "hit".

"Hit" opbevares i politiets database i op til to år.

Men alle de nummerplader, som ANPG ikke umiddelbart reagerer på, "no-hit", bliver også indsamlet, og når patruljevognen er tilbage på stationen, bliver alle "no-hit" uploadet til en database, hvor de sammen med nummerpladens gps-koordinater gemmes i op til 24 timer.

Ét kamera filmer lige frem, og et kamera filmer bagud. Hvert kamera består af to komponenter: Ét almindeligt kamera og et infrarødt kamera, som kan aflæse nummerpladerne, selv om lyset bliver reflekteret i dem.

It-nyhedssitet version2.dk har tidligere skrevet, at systemet har kapacitet til at registrere cirka 600.000 biler om dagen.

Politiet regner med at tage teknologien i brug i andet kvartal af 2016, og alle politikredse får teknologien. Hver politikreds får i første omgang installeret ANPG i et til seks køretøjer.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Aarhus OPDATERET KL. 22:23

Det sagde bang, og så var vi kulturhovedstad

Nu er det sket: Rådhustårnet strålede i et stort lysshow, og gaderne rungede af musikalske indslag, da åbningsshowet gennem byens gader lørdag aften skød kulturhovedstadsåret i gang for hele byen.
Annonce
Annonce
Indland

Fremtidssikring: Den skæve boligskat består

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mente, at forskellig skat for ens huse var »for dårligt«, så vil en skatterabat i overgangen til et nyt vurderingssystem fastholde den forskel. Det viser et regeringsnotat.
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Arkæologens romance: »At gå rundt i Egypten er som at blive kysset af historien«
Jeanette Varberg elsker at rejse til Egypten for at se resten af den kultur, hvor de perler, hun en dag fandt i magasinet under Moesgaard Museum ved Aarhus, blev fremstillet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her