*

Politi og retsvæsen

DF: PET's fejl i knivstikkersag må ikke gentages

Asylcenter husede farlig person, som endte med at stikke betjent ned med kniv. PET vidste, at han var farlig.

Det var en menneskelig fejl der lå bag, at en betjent i september blev stukket ned ved Center Sandholm, oplyser justitsminister Søren Pind. Foto: Carsten Bundgaard

En kommunikationsbrist, en menneskelig fejl.

Det var ifølge justitsminister Søren Pind (V) skyld i, at en betjent nær havde mistet livet i september sidste år, hvor en 25-årige statsløs palæstinenser stak en betjent ned med en kniv ved Center Sandholm.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Asylcenter Holmegaard, hvor manden boede i sommeren 2015, havde ellers oplysninger om, at den nu sigtede mand kunne være radikaliseret, sympatisere med den radikale militante bevægelse IS og være psykisk ustabil.

En sådan fejl må ikke ske, selv om menneskelige fejl er svære at undgå.

Det siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- PET må afdække helt nøjagtigt, hvad der er gået galt, hvordan det kan være gået galt, og hvordan man kan undgå, at det sker igen.

»PET kunne ikke have overvåget knivstikker uafbrudt«

- Så må vi se, om det er godt nok. Når en betjent bringes i livsfare, fordi man mangler at videregive helt afgørende informationer om en person, der er farlig, så er der noget helt galt. Så duer det ikke, siger han til Ritzau.

Oplysningerne nåede aldrig frem til Udrejsecenter Sjælsmark, hvor den 25-årige mand blev flyttet til i juli 2015.

PET er nu i gang med at revidere sine sagsgange i forbindelse med indberetninger om radikalisering. Og DF vil nøje holde øje med, hvad PET kommer frem til.

- Vi er meget optaget af, hvordan man kan undgå denne situation i fremtiden, for det er så alvorligt, at en betjent var i livsfare.

Anholdt fra Sandholm angreb svensk minister og »kan have sympati for IS«

- Det vil vi ikke se igen, så der skal strammes op på de procedurer, der er, så der altid videregives de informationer, som er nødvendige på de personer, der er så farlige som den omtalte person, siger Peter Kofod Poulsen.

Søren Pind siger til DR Nyheder, at danske myndigheder gør alt for at forhindre den slags fejl.

- Jeg kan garantere, at vi lærer af de erfaringer, der er - desværre nogle på en voldsom baggrund. Jeg kan garantere, at myndighederne gør alt, hvad de kan, og det er også derfor, PET underkaster hele det her et kritisk blik, siger justitsministeren.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Private investorer ind i Aarhus Lufthavn
Ejerkommunerne bag Aarhus Lufthavn vil have private investorer ind i lufthavnen. Aarhus Kommune er parat til at overtage de øvrige kommuners ejerandele. Borgmester i Favrskov er klar til at sælge kommunens aktier. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her