*

Politi og retsvæsen

Politirazzia på Vejle Havn: Ransagninger og sigtelser af politikere

Flere byrådsmedlemmer er blevet sigtet i sagen om muligt misbrug af midler på Vejle Havn.

Flere personer er nu blevet sigtet i sagen om muligt overforbrug og misbrug af midler for mere end 1,2 mio. kr. på den kommunale selvstyrehavn i Vejle.

Det bekræfter politiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Steen Edeling, over for Jyllands-Posten.

”Vi havde onsdag ransagninger på en række adresser og efterfølgende afhøringer af en række personer med tilknytning til Vejle Havn.”

Havnen har siden starten af oktober sidste år været involveret i en efterforskningssag, efter den tidligere havnechef blev meldt til politiet for sin rolle i det mulige misbrug.

Onsdag gennemførte politiet så en række ransagninger på flere adresser, heriblandt på Vejle Havn, hvorefter flere personer blev afhørt og sigtet.

Af hensyn til den videre efterforskning vil Steen Edeling ikke oplyse, hvilke personer der er blevet sigtet i sagen.

”Vi efterforsker sagen og undersøger, om der er foregået noget strafbart i forhold til de gaver og rejser, som der er blevet nydt godt af,” siger han.

En af de rejser, som Vejle Havn gennem de seneste fem år har været på, var en 290.000 kr. dyr studietur til Florida i USA i marts måned sidste år.

Her udgjorde det faglige indhold på den ugelange tur ifølge en rapport fra PriceWaterhouseCoopers fem timer, og eksperter har tidligere forklaret over for Jyllands-Posten, at det kan være i strid med reglerne.

En af de personer, som var med på turen, er byrådsmedlem og tidligere fungerende formand for havnens bestyrelse, Peder Hummelmose (V).

Han blev onsdag sigtet for sin rolle i sagen, hvor politiet også beslaglagde Peder Hummelmoses computer og mobil.

”Sagen kører sin gang og jeg er glad for, at politiet endeligt kommer ud af starthullerne. Nu kører processen og jeg er ganske rolig i forhold til situationen,” siger han.

Også tidligere borgmester i Børkop og nuværende medlem af byrådet i Vejle Leif Skov (S) er blevet sigtet i sagen.

”Jeg er chokeret over at være blevet sigtet. Jeg er uforstående over det, men jeg har god samvittighed i forhold til straffeansvar. Det kan jeg slet ikke se kan komme på tale,” siger Leif Skov.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er yderligere mindst to personer blevet sigtet i sagen, men det har ikke været muligt at få det bekræftet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Debat: Rådmand ignorer kritik og skyder på budbringeren
Siden 2007 er Aarhus Kommunes udgifter pr. ældre over 65 år faldet markant, og kommunen har markant mindre social og sundhedspersonale ansat, end den havde dengang. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her