*

Politi og retsvæsen

12 anholdt for planer om at gengælde tredobbelt drab

Politiet mener, at venner til de tre dræbte i lejlighed på Frederiksberg planlagde at gengælde forbrydelsen.

Københavns Politi har anholdt 12 personer fra grupperingen omkring tre unge mænd, der blev dræbt i en lejlighed på Frederiksberg 11. november sidste år.

- Efterforskningen har vist, at de efter politiets overbevisning i de to måneder efter drabene har skaffet sig fire forskellige våben i forbindelse med mulig hævn af drabene på deres venner, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den omfattende anholdelses- og ransagningsaktion fandt sted mandag i Storkøbenhavn, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Der blev gennemført 19 ransagninger.

Politiet: Tredobbelt drab på Frederiksberg var likvidering

De fire våben tæller tre skarpladte pistoler og en skarpladt jagtriffel, som ifølge politiet alle er handlet ved særskilte episoder. Af den grund er de løbende blevet beslaglagt.

- Politiet har ved aktionen søgt at anholde de personer, der er identificeret som både leverandører og købere af våbnene, men også personer der har deltaget aktivt i planlægningen om at skaffe våben, skriver politiet.

De anholdte er alle mænd med anden etnisk oprindelse end dansk, og de er i alderen fra 16-30 år.

Det var egentlig planen at anholde yderligere en person, men ham lykkedes det ikke at finde. Nu overvejes det at efterlyse ham offentligt.

Offer for tredobbelt drab arbejdede som lærer på privatskole

Der var tale om en decideret likvidering, da tre unge mænd på 19, 23 og 24 år blev dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej i november sidste år.

Obduktionen viste efterfølgende, at de blev dræbt af skud - formentlig mens de lå og sov.

Politiets efterforskning har vist, at de tre tilhørte en mindre gruppe, som tilsyneladende havde en del fjender.

Det er også tidligere kommet frem, at de tre dræbte havde relationer til det københavnske rocker- og bandemiljø. Politiet mener derfor, at motivet til drabene bunder i dette fjendskab.

Politiet får henvendelser om likvideringer i København

Med gårsdagens aktion håber politiet at have skabt sig arbejdsro i forhold til selve efterforskningen af drabene, således at man undgår at bruge ressourcer på efterforskning af mulig hævn.

De 12 anholdte fremstilles tirsdag i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her