*

Politi og retsvæsen

Syv betjente var til stede - mand død efter anholdelse

En mand mistede bevidstheden, da politiet anholdt ham natten til onsdag. Senere døde han på hospitalet.

Syv betjente fra Københavns Politi var natten til onsdag til stede ved et slagsmål på Frederiksberg, da en netop anholdt mand mistede bevidstheden.

I første omgang lykkedes det politiet at holde liv i den anholdte, men onsdag eftermiddag døde han på hospitalet.

Derfor har Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) nu fået til opgave at undersøge, om betjentene skal stilles til regnskab for mandens død.

- Vores undersøgelse skal klarlægge, hvordan anholdelsen foregik, siger specialkonsulent i DUP Janus Rasmussen til Ritzau.

- Fredag vil der blive foretaget en obduktion, der skal klarlægge, hvorfor det endte med et dødsfald: Har han fået skader i forbindelse med slagsmålet, eller har han fået skader i forbindelse med anholdelsen?

- Det kan også være, at han er død af mere naturlige årsager, tilføjer specialkonsulenten.

Indtil videre har efterforskerne afhørt to af de syv betjente, ligesom også to vidner har afgivet forklaring.

- De kan være med til at tegne et billede af episoden, siger Janus Rasmussen, der ikke kender slagsmålets nærmere omstændigheder.

Den afdøde mand var i 40'erne, og hans pårørende er underrettet.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en juridisk redegørelse.

Herefter bliver det op til Statsadvokaten i København at beslutte, om betjentene skal retsforfølges.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her