*

Politi og retsvæsen

Advokater revser ministers lynvarsling om strafhop

Det er for hurtigt, når justitsministeren efter sag om sygehusuro varsler øget straf, mener forsvarsadvokater.

- Det er en rigtig uheldig måde at føre retspolitik på.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, efter at justitsminister Søren Pind torsdag morgen har varslet skærpelse af straffen for det, han kalder "pøbeladfærd".

På baggrund af en sag fra Slagelse Sygehus, hvor en gruppe mænd og kvinder onsdag aften optrådte truende under et patientbesøg, skriver justitsministeren på Twitter:

- Vi kommer til at skærpe straffen for den form for trusler og pøbeladfærd. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det.

Men en sådan reaktion på en enkeltsag, hvor ministeren øjensynligt ikke kender detaljerne fra andet end medierne, er ifølge Kristian Mølgaard ikke i orden.

- Ministeren melder jo her ud på et aldeles ufuldstændigt grundlag. Han bør afvente, om der overhovedet bliver rejst en sag, og om den i givet fald fører til en sanktion, før han kan vurdere, om der er behov for at regulere straffene, siger Mølgaard.

DF vil skærpe straffelov efter optøjer på Slagelse Sygehus

Problemet med den hurtige udmelding fra landets justitsminister er ifølge advokatformanden også, at han som politiker risikerer at blande sig i det arbejde, der i henhold til magtens tredeling er forbeholdt domstolene.

- I værste fald kan han jo med sine udmeldinger risikere at komme til at påvirke domstolenes afgørelse i en sådan sag, siger Kristian Mølgaard.

Politiet brugte knipler mod truende flok på sygehus

To personer blev efter balladen på sygehuset sigtet for straffelovens paragraf om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

Straframmen for en sådan lovovertrædelse er i dag op til halvandet års fængsel, men typisk ender straffen markant lavere.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her