*

Kommunalvalg
Politi og retsvæsen

Overblik: Sagen om ubådsmanden og den dræbte journalist

Peter Madsen har under en afhøring erkendt at have parteret journalisten Kim Wall. Han nægter fortsat drab.

Drabssigtede Peter Madsen har fravalgt muligheden for at få en dommer til at vurdere, om hans fængsling i sagen om drabet på journalisten Kim Wall skal forlænges. Foreløbigt skal han sidde fængslet frem til 13. december.

Her kan du fået et overblik over sagen:

Den 10. august klokken 19 tager Peter Madsen og den svenske journalist Kim Wall afsted sammen i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus". De stævner ud fra Refshaleøen i København.

Natten til fredag melder Kim Walls kæreste hende savnet. Wall er ikke kommet hjem fra ubådsturen, der burde være endt sent torsdag aften.

Den 11. august finder man efter lang tids eftersøgning "UC3 Nautilus" i Køge Bugt. Ubåden begynder at synke, og Peter Madsen bliver reddet i land. Han siger, at en fejl fik ubåden til at gå ned.

Politiet oplyser, at Madsen skal have forklaret, at Kim Wall blev sat i land på Refshaleøen.

Den 12. august bliver Peter Madsen varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Natten til 13. august får man ubåden bragt på land, og undersøgelser af den begynder. Politiet siger, at ubåden sank som følge af en bevidst handling. Politiet melder ud, at de formoder, at Kim Wall er død.

Den 21. august oplyser politiet, at Peter Madsen har forklaret, at Kim Wall døde om bord på ubåden som følge af en ulykke. Han skaffede sig efterfølgende af med liget i Køge Bugt.

Om eftermiddagen anmelder en cyklist fundet af et kvindelig i vandet ved Vestamager. Ud på aftenen bekræfter politiet, at der er fundet en torso uden hoved, arme og ben.

22. august oplyser politiet, at arme, hoved og ben er blevet fjernet ved en "bevidst afskæring". Politiet oplyser dagen efter, at dna-profilen matcher Kim Wall.

Politiet fortæller også, at blodspor fra ubåden matcher dna fra torsoen.

Den 24. august er Peter Madsen på ny til afhøring hos politiet. Her bliver han sigtet for usømmelig omgang med lig.

Madsen erkender sig skyldig i at have begravet Kim Wall til søs, efter at hun ifølge ham døde, da hun fik en tung luge i hovedet. Men han nægter at have parteret hende.

Den 5. september får Peter Madsen forlænget sin varetægtsfængsling i fire uger. Han er nu sigtet for både drab og usømmelig omgang med lig. Retten finder, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i begge dele.

Den 3. oktober fremlægger anklagemyndigheden nye beviser i sagen efter at have undersøgt Peter Madsens computer. Han bliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Den 7. oktober oplyser politiet, at man har fundet Kim Walls hoved, to ben, tøj og en kniv i Køge Bugt.

Den 12. oktober oplyser politiet, at dykkere har fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor ubåden menes at have sejlet. Den bliver undersøgt af teknikere.

Den 30. oktober kommer det frem, at Peter Madsen har ændret sin forklaring om, hvordan Kim Wall døde. Det er sket under en afhøring 14. oktober.

Her blev han desuden præsenteret for en ny sigtelse: anden kønslig omgang end samleje under særligt skærpende omstændigheder.

Peter Madsen nægter sig skyldig i den del af sigtelsen, ligesom han også fastholder sin uskyld, hvad angår anklagen om drab.

Den 14. november oplyser Peter Madsens advokat, at han frivilligt går med til at lade sin fængsling forlænge.

Efter planen begynder retssagen mod Madsen 8. marts 2018 i Københavns Byret. Sidste planlagte retsmøde er 25. april 2018.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Voxpop: Hvem stemmer du på?

Jyllands-Posten har været på gaden rundt om i landet for at få vælgerne til at give et bud på, hvad de lægger vægt på, når de skal sætte deres kryds.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her