*

Politi og retsvæsen

Politiet undersøger mulig skudepisode i Nakskov

Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi hører gerne fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen.

Kort før midnat fredag aften rykkede flere betjente ud til et større grønt område i Nakskov på Lolland.

Det skyldtes ifølge TV Øst, at politiet kl. 23.41 havde modtaget en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud i området, hvorefter en bil angiveligt skulle være kørt fra stedet.

De fremmødte betjente fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi undersøgte området omkring Svingelen i Nakskov.

»Vi var ude på stedet og kunne ikke konstatere noget. Vi ved ikke, om skuddene kan være affyret på Svingelen eller i området omkring,« siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV Øst lørdag morgen.

Ifølge vagtchefen er det usædvanligt, at man kun har modtaget en anmeldelse om det mulige skyderi. Politiet er derfor interesseret i at høre fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen.

Politiet har fundet våbnet fra Nakskov: Skud kom fra en gaspistol

Tidligere på ugen blev der affyret skud ved Byskolen i Nakskov. Det viste sig efterfølgende at være en yngre mand med banderelationer, som havde skudt med en gaspistol.

Kort efter hændelsen, der fandt sted tirsdag aften, så vidner en mand humpe væk fra stedet.

Det er ikke lykkedes politiet at finde den pågældende mand, og det er derfor uvist, om han blev ramt af skud og i givet fald, hvor alvorligt han blev såret.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her