Annonce
Annonce
fredag 24. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 15.05.12 kl. 12:44
Foto: Ole Lind & Bo Svane, Kollage: Mattias Grøndal

14 rockere dømt for kæmpeslagsmål

Bandidosmiljøet i Esbjerg kan gøre fængslet til deres nye klubhus. 14 blev dømt efter slagsmål med Hells Angels.

Det var et bråvallaslag af de helt store, da to rockergrupper tørnede sammen i Esbjerg.

Men en vaks betjent nåede at tage billeder af sammenstødet, og tirsdag blev alle 14 tiltalte sendt i fængsel.

De tiltalte kommer fra rockerklubben Bandidos og støtteklubben Guardias Diablos, og de fik alle varierende fængselsstraffe alt efter deres rolle i opgøret.

Den længste straf blev på 14 måneders fængsel, mens en anden kun fik fire måneder bag tremmer. De øvrige fordelte sig derimellem.

Det var i august 2011, at tre mænd fra miljøet omkring Hells Angels blev overfaldet i rundkørslen ved Strandby Plads.

Anstrengt stemning i byen

Stemningen var på det tidspunkt noget anstrengt i Esbjerg, fordi Hells Angels havde etableret en fuldgyldig afdeling i byen på vestkysten.

HA'erne blev overfaldet med knivstik, spark og slag med blandet andet en donkraft og andet værktøj.

Da de tre mænd blev overfaldet, var en politimand til stede i en lejlighed nær Strandby Plads, og de billeder, han fik taget, har indgået som bevis i sagen.

Dermed måtte størstedelen af de tiltalte under sagen erkende, at de var på stedet under opgøret. Det har dog ikke forhindret dem i at nægte sig skyldige i voldsanklagerne.

De har i stedet sagt, at det faktisk var HA'erne, der indledte slagsmålet.

Tæt politibeskyttelse

Retssagen er blevet afviklet under tæt politibeskyttelse, og stemningen i Esbjerg er stadig så præget af spændinger mellem de to grupperinger, at politiet den sidste måneds tid har haft særlig visitationszone i byen.

Den blev indført i april, efter at en gruppe mænd med tilknytning til Bandidos i Jernbanegade angreb folk fra HA, der var blevet stoppet i en politikontrol.

Blandt de dømte er også præsidenten for Bandidos i Esbjerg. Han er tidligere dømt for at have skudt et tidligere HA-medlem i benet.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Sidste kampskridt før brugerbetaling

Lægerne indsamler ydernumrene og gør klar til brugerbetaling. Læs artikel
forsiden lige nu

Mobilkunder køber katten i sækken

Hver anden mobiltelefon har dårlig antennekvalitet, men vi må ikke vide, hvilke telefoner der dur. Læs artikel
USA

Obama nævnte Danmark i stor forsvarstale

USA's præsident lagde torsdag grunden til en ny strategi mod terror. Læs artikel

Sidste kampskridt før brugerbetaling

Lægerne indsamler ydernumrene og gør klar til brugerbetaling. Læs artikel

Flere anholdelser efter soldaterdrab

Britisk politi har nu også anholdt en kvinde og mand i forbindelse med terrordrab i London. Læs artikel
USA

Sexskandale på USA's fineste militærakademi

Kvindelige elever blev videofilmet og beluret i badet i den seneste af mange sexkrænkelser. Læs artikel

OL-guldvinder vil i EU-Parlamentet

Den tidligere badmintonstjerne Poul-Erik Høyer bliver kandidat for Venstre ved EU-parlamentsvalget i 2014. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce