Rystede kriminelle hjalp politiet
Dobbeltdrabet i Tusindårsskoven i Odense var for groft for selv hærdede kriminelle.
Nedskydningen af et fynsk ægtepar i Tusindårsskoven i Odense sidste år i april var så grænseoverskridende en forbrydelse, at Fyns Politi i flere tilfælde fik hjælp af personer fra det kriminelle miljø.
"Det var så groft, at det overskred en grænse i det kriminelle miljø. Vi fik henvendelser fra folk, der ellers aldrig ville tale med politiet," siger efterforskningsleder Jack Liedecke fra Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
Flere tidligere straffede vidnede i går mod den 38-årige drabstiltalte VS og hans bror, MCM, der er tiltalt for at have hjulpet med at skaffe gerningsvåbnet af vejen, ulovlig våbenbesiddelse og besiddelse af narko.
Kriminel: Det er noget svineri
"Jeg er selv kriminel, og normalt stikker man ikke folk. Men man slår ikke bare to mennesker ihjel for ingenting. Det er noget svineri," lød det ifølge Fyens Stiftstidende fra en tidligere indsat, der havde delt celle med den tiltaltes lillebror MCM i Odense Arrest.
Her havde både han og et andet vidne oplevet, at den 36-årige MCM ikke kunne tie stille med sin viden om dobbeltdrabet.
Blandt andet havde MCM fortalt, at broderen havde dræbt ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen, og at brødrene i fællesskab dagen efter havde smidt gerningsvåbnet i Langesø vest for Odense.
"MCM så sit eget kolonihavehus blive ransaget på tv. Så begyndte han at lukke op for sluserne. Han fortalte, at det var hans bror, der havde dræbt det gamle ægtepar," lød det ifølge Ekstra Bladet fra en tidligere medfange, der var vidne under retssagen i Odense i går.
Vidne: Han gik i panik
Ifølge vidnet havde MCM fortalt, at VS havde lånt hans maskinpistol for at prøveskyde den. Men i Tusindårsskoven mødte han 49-årige Heidi Nielsen og 53-årige Bjarne Johansen, som ville vide, hvad han foretog sig.
LÆS OGSÅ: Ægtepar blev dræbt af samme maskinpistol
"De havde taget ham på skulderen og spurgt, hvad han lavede. Han vendte sig om og nærmest i panik skød han op og ned ad dem," skriver Ekstra Bladet om vidnets forklaring.
Flere vidner aflagde forklaring uden de to brødres tilstedeværelse. Det havde dommerne indvilget i, efter at VS i tirsdags fremsatte direkte trusler mod et andet vidne.
Trusler over for vidne
Her aflagde en 38-årig arbejdsmand vidneforklaring, mens han blev nidstirret af en nærmest hadefuld VS.
Da vidnet var færdig, spurgte retsformanden VS' forsvarer, om han havde noget at tilføje. Inden han nåede at svare, sagde den tiltalte VS selv, at "det har jeg, men det tager vi senere" i så truende et tonefald, at ingen i lokalet var i tvivl om, hvad han mente.

E45 lukker ved Vejle i 11 timer

Høvl boliggæld af for 60 kr. om måneden
E45 lukker ved Vejle i 11 timer
Asfaltarbejde sender bilister ind gennem Vejle fra torsdag aften til fredag morgen. Læs artikel
LinkedIn formentlig hacket
Det lader til, at LinkedIn atter har problemer med sikkerheden på deres site. Læs artikel
Debat: Hård kritik af Bjarne Riis
Privatøkonom: Det ville jeg gøre med pensionen
Nye skatteregler stiller mange pensionskunder over for et valg. Se tv-indslag


