Danmark har hemmelige dommere
Det danske retssystem har i ubemærkethed indført hemmelige dommere og domstole i terrorsager.
Terroranklagede har ikke mulighed for at efterprøve, om de er blevet aflyttet på et ulovligt grundlag. Både dommere og domstolene er hemmelige. Det er dybt betænkeligt, siger advokater.
I Danmark har det ellers været et princip, at dommerne står ved de afgørelser, de træffer, og at deres navne derfor fremgår af domme og kendelser
Men i udvalgte terrorsager, som Politiets Efterretningstjeneste, PET, efterforsker, er dommerne og domstolenes navne mørklagte. Og det sætter de anklagede personers retssikkerhed ud af kraft, lyder kritikken.
Terroranklagede
Aktuelt bliver der brugt hemmelige dommere i en sag, som på fredag indledes ved retten i Glostrup. Her står fire svenskere tiltalt for forsøg på terrorangreb mod Jyllands-Posten.
I sagen indgår telefonaflytninger som centrale beviser. Men navnene på den dommer og den byret, som gav PET lov til at foretage aflytninger, er hemmeligholdt. Byrettens tidligere aflytningskendelser er end ikke sendt til de involverede parter i sagen. I stedet må de læse afskrifter med overstregninger af alle navne.
Dybt betænkeligt
En af forsvarerne i sagen advokat Kåre Traberg Smidt har ikke fået nogen begrundelse.
»Jeg kan ikke vide, om det rent faktisk er originale retskendelser, eller om det bare er nogle, som PET har skrevet. Når dommerens og byrettens navn er hemmelig, kan jeg heller ikke kontrollere, om aflytningerne har været lovlige. Det er dybt betænkeligt,« siger Kåre Traberg Smidt.
Retsplejeloven åbner for hemmelige advokater, når PET skal have godkendelser til at aflytte, men der står intet i loven om muligheden for hemmelige dommere eller domstole. Alligevel har ordningen eksisteret i årevis, bl.a. i Københavns Byret, erfarer Jyllands-Posten.
Generalsekretær i Advokatsamfundet Torben Jensen kalder hemmelighed i strafferetsplejen for »meget betænkelig«.
Parallelt retssystem
Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, overvejer at rejse sagen over for justitsminister Morten Bødskov (S).
Retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) kalder de hemmelige dommere for »et stort juridisk problem«. Retsordfører Pernille Skipper (EL) mener, at de hemmelige dommere er et udtryk for, at Danmark er ved at få et parallelt retssystem, alene for PET.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra PET.
Synes du, at det er i orden, at vi har hemmelige dommere og domstole i Danmark?
Giv din mening til kende.
- Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
- Har du spørgsmål? Find svaret her

Østjyderne trak vejr-nitten

Toprestauranter uden overenskomst
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Arnesen er fyret i Hamburger SV
Den danske sportsdirektør er blevet fyret et år før kontraktudløb i den nordtyske bundesligaklub. Læs artikel
Østjyderne trak vejr-nitten
Derfor er der så få kældre i katastrofeområde
Et af de hyppigste råd mod tornadoer er svært at følge i katastroferamt by. Læs artikel


