Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 30.03.12 kl. 06:15

Mand røvede Netto med oversavet jagtgevær

Maskeret gerningsmand truede ansatte til at udlevere et ukendt pengebeløb fra to kasser.

To ansatte i en Netto i Greve fik sig torsdag aften en ubehagelig oplevelse, da de var i gang med at lukke butikken kort før klokken 20.00.

Den ene var i færd med at køre varer ind fra gaden, mens den anden vaskede gulvet i butikken, da en maskeret mand opsøgte dem med et oversavet jagtgevær i hånden.

- Han peger på dem med geværet og siger: "Det er et røveri, hold jeres kæft og gå mod kassen", siger vagtchef Thomas Jørgensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen kunder

Herefter truede han de to medarbejdere til at udlevere et ukendt pengebeløb.

- Han får penge fra to kasser i butikken, oplyser Thomas Jørgensen.

Da røveriet skete kort før lukketid, var der ingen kunder i butikken. Men forbrydelsen har chokeret de Netto-ansatte.

- Men de får den hjælp via deres firma, som de har brug for. Alle sådan nogle virksomheder har aftaler om krisehjælp, så det får de tilbudt, siger vagtchefen.

Strikket elefanthue

Den ukendte gerningsmand var maskeret under røveriet.

- Han var iført en sort strikket elefanthue med huller til øjne og mund, siger Thomas Jørgensen.

Gerningsmanden bar desuden en blå dynejakke, blå jeans og sorte strikhandsker under røveriet, som skete i Netto-filialen på gaden Lilleholm.

Politiet har i løbet af natten ledt efter spor på gerningsstedet med hunde, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til gerningsmanden.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Høvl boliggæld af for 60 kr. om måneden

Den lave rente giver hidtil usete muligheder for at få afviklet sin boliggæld. Læs artikel

E45 lukker ved Vejle i 11 timer

Asfaltarbejde sender bilister ind gennem Vejle fra torsdag aften til fredag morgen. Læs artikel

LinkedIn formentlig hacket

Det lader til, at LinkedIn atter har problemer med sikkerheden på deres site. Læs artikel

Teenagere: OK at slå kvinder ihjel, som vanærer familien

Jordans lovgivning forbyder "æresdrab", men mange teenagere accepterer det. Læs artikel

Privatøkonom: Det ville jeg gøre med pensionen

Nye skatteregler stiller mange pensionskunder over for et valg. Se tv-indslag

Så kom årets bedste nøgletal

For første gang i lang tid er der bredere smil at spore hos danskerne. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce