Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 19.08.11 kl. 14:10

Forsvarer: Legetøjsnummerplader bør ikke straffes

Greenpeacefolk blev budt velkommen og snød sig ind ved hjælp af Anders And-agtige dokumenter, mener forsvarer.

11 aktivister og organisationen Greenpeace Nordic bør slet ikke straffes for aktionen under klimatopmødet i 2009, hvor det lykkedes tre Greenpeace-folk at brede et protestbanner ud under en statsledermiddag på Christiansborg.

Sådan lyder påstanden fra den indtrængende trios forsvarer, Jakob Arrevad.

I sin procedure fredag gør Arrevad det klart, at aktionen i hans optik hverken omhandler ulovlig indtrængen eller dokumentfalsk.

- Der stod jo en repræsentant fra Udenrigsministeriet ved trappen og bød dem velkommen, da de uhindret kørte igennem politiafspærringerne, siger han.

Falske nummerplader

Aktivisterne havde til lejligheden lavet kopier af adgangsdokumenter og sat klistermærker med falske nummerplader på deres lejede luksusbiler.

Men ifølge Arrevad var dokumenterne og nummerpladerne så håbløst udført, at de slet ikke kan kaldes falske, men snarere hørte hjemme i en legetøjsforretning.

- Det kan være, at politiet på grund af slendrian ikke så ordentligt efter, men de er ikke bevismæssigt blevet ført bag lyset, siger han om det faktum, at aktivisterne havde held til at fuppe sig ind til Christiansborg.

Dronning ville have bifaldt

De 11 mænd og kvinder er også tiltalt for at have krænket dronningen, der var den officielle vært ved statsledermiddagen under COP15.

Ifølge Arrevad er det dog helt hen i vejret, og advokaten mener endda, at majestæten ville have bifaldet budskabet fra Greenpeace om større handlekraft i forhold til miljøet.

- Det er min klare opfattelse, at dronningen deler opfattelse med mine klienter, der jo bare påtager sig et ansvar for, at vi også i fremtiden kan nyde udsigten fra en grøn bakke, siger han.

Efter fredagens procedurer skal retten votere, før dommen afsiges på mandag.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

To unge fik kørestrøm igennem sig i Helsingør

To mænd, der deltog i det årlige Tour de Druk, er voldsomt forbrændte, men i live. Læs artikel
forsiden lige nu

Det fløj med flag og komplimenter

Emmelie de Forest blev hyldet på Plænen i Tivoli efter en meget lang nat. Læs artikel

Ferguson sluttede karrieren med målorgie

Anders Lindegaard vogtede målet i Alex Fergusons afskedskamp, der bød på 10 mål. Læs artikel

Seks rengøringsfolk er eftersøgt i Maddie-sagen

Scotland Yard mistænker nu 12 personer i forbindelse med Madeleine McCanns forsvinden. Læs artikel

To unge fik kørestrøm igennem sig i Helsingør

To mænd, der deltog i det årlige Tour de Druk, er voldsomt forbrændte, men i live. Læs artikel

Nordkorea svarer igen med ny missilaffyring

Nordkorea svarede tilbage på kritik med endnu et missil. Læs artikel

Eksotisk skifte i dansk fiskebestand

Stigende havtemperaturer har fået fisk fra varmere vande til at flytte nord på. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce