Annonce
Annonce
lørdag 25. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 06.10.10 kl. 18:04

Røvere tog for mindst 10 millioner

Lynhurtige røvere slap af sted med ure for mindst 10 millioner kroner fra guldsmed Ole Mathiesen på Strøget i København, skønner direktøren.

Lynhurtige røvere slap onsdag af sted med varer for mindst 10 millioner kroner fra guldsmed Ole Mathiesen på Strøget i København.

- Vi sjusser, at der blev røvet for mindst 10 millioner. Beløbet kan sagtens vise sig at blive højere, når vi har fået talt endeligt op, siger administrerende direktør Hans Ryser.

- De har virkeligt taget for sig af retterne, siger direktøren om røverne.

Butikken lukket

Politiets teknikere ledte sent onsdag eftermiddag stadig efter spor i forretningens indre, som personalet derfor ikke kunne betræde.

- Det endelige beløb kender vi først i morgen, siger Hans Ryser.

Guldsmeden holder lukket en del af torsdagen som følge af røveriet.

De fire røvere kom ind via slusen, og den ene truede personalet med en pistol.

Forsvandt i VW Golf stationcar

Samtidig gik to andre løs på montrerne med henholdsvis en hammer og en økse. Røverne ryddede også vinduerne.

Derefter løb de ned mod Kongens Nytorv, hvor en sort VW Golf stationcar holdt klar. Bilen forsvandt i retning mod Nationalbanken.

Beskrives som østeuropæere

Foreløbigt beskrives røverne som østeuropæere. I hvert fald den ene betegnes som velklædt. Han havde en sixpence på hovedet.

En anden af mændene har et karakteristisk hareskår.

Forretningen Ole Mathiesen på Østergade 8 har også tidligere haft et tilsvarende ubehageligt besøg.

I august 2008 stak to mænd af med ure til en værdi af cirka 10 millioner kroner.

Men også de øvrige forretninger i København med eksklusive ure har været hjemsøgt flere gange. Det gælder for eksempel Stenstrup på Strøget og Hvelplund på Hotel Scandic.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"

Indvandrerkritiske Sverigedemokraterne vil stå stærkt efter optøjer, siger ekspert. Læs artikel

Kennedy: Den nordiske race virker overlegen

Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel

"Star Wars havde nær kostet Lego livet"

Samarbejdet med Star Wars har både været godt og skidt for Lego, siger professor. Læs artikel

Wozniacki har ny træner i kikkerten

Trods to mislykkede forsøg vil tennisspilleren stadig udskifte sin far. Læs artikel

Tre drenge fængslet for røveri mod hundelufter

Tre drenge fremstilles ved Retten i Svendborg for groft røveri. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce