*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 18. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 19.06.2013 kl. 15:31
Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Bagmænd i sag om sort arbejde fik fængsel

I en stor sag om snyd med skat og moms for millioner er otte mænd blevet dømt. Bandidos-rocker er blandt dem.

Flere hundrede mennesker arbejdede sort på forskellige byggepladser. Det fastslår Retten i Glostrup onsdag, hvor bagmændene er idømt fængsel efter en langvarig sag.

André Mathorne Weywadt Thomsen var direktør i anpartsselskabet Thomsen & Co Entreprenører og er ligesom to andre fundet skyldig i at have unddraget moms og skat for 12,6 millioner kroner.

Straffen til Thomsen er fastsat til fængsel i to år og seks måneder, og samme straf får Sebastian Ravn-Knudsen. En tredje medspiller, Michael Larsson, er idømt fængsel i to år og tre måneder.

Anket til frifindelse

Larsson, der er med i rockergruppen Bandidos, er tidligere dømt for besiddelse af en pistol, og derfor er straffen en tillægsstraf.

Den fjerde mand i inderkredsen, Kristian Berner Pedersen, deltog ikke i helt samme omfang i kriminaliteten og er derfor straffet med fængsel i et år og ni måneder.

Under sagen har de tiltalte nægtet sig skyldige, og de har straks anket til frifindelse i Østre Landsret.

- Vi er tilfredse med dommen, siger anklager Bjørn Sejr til Ritzau.

- Der er tale om en god efterforskning, tilføjer han om det arbejde, som betjente i specialenheden Task Force Øst har udført.

Fejlagtigt anklageskrift

Fire andre mænd er blevet dømt for at være stråmænd, idet de udstedte fiktive fakturaer på arbejdskraft. De er straffet med fængsel fra fire til otte måneder.

Den niende person på anklagebænken er hustru til en af hovedmændene. Retten har frifundet hende, fordi hun ikke havde en så klar tilknytning til virksomheden, at hun kunne gøres ansvarlig for skattesnyderiet.

Sagen har haft en lidt omtumlet færd, fordi anklagemyndigheden i første omgang skrev et fejlagtigt anklageskrift.

I øvrigt er der i forbindelse med dommen konfiskeret en million kroner i kontanter.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Dansk forskning afliver Parkinson-myte

Forskere fra Københavns Universitet har offentliggjort ny viden om, hvad der forårsager Parkinsons sygdom.
forsiden lige nu

JP i Skotland: Det koger i Edinburgh

Hundredvis af skotske demonstranter er søgt ned til selvstyreparlamentet.

Australsk politi slår til i kæmpe anti-terroraktion mod Islamisk Stat

Der er sket adskillige arrestationer, skriver avisen The Australian.

Jagt på aktier kan redde slagterier

Slagteribranchens årelange nedtur kan vendes, hvis landmændene belønnes med en aktie, hver gang de leverer en gris.

Storebæltsbro skaber milliardgevinst

Storebæltsforbindelsen vil give næsten 400 mia. kr. over 50 år.

Bayern München fik ram på City til sidst

Det lykkedes Bayern München at score i slutminutterne mod Manchester City, så kampen endte med en 1-0-sejr.

Syge venter færre dage på operation

Regeringen kan fremvise den lavest målte ventetid nogensinde.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce