*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 05.02.2013 kl. 13:32

Islam-kritiker forsøgt skudt

Artiklen opdateres...

Lars Hedegaard var målet for skud på Frederiksberg. Gerningsmand eftersøges i Zoologisk Have.

Se mere tv fra Local Eyes her

Den kendte islam-kritiker Lars Hedegaard blev i dag forsøgt dræbt i sit privathjem på Pelargonievej på Frederiksberg.

Gerningsmanden er muligvis stadig på flygt, og politiet eftersøger nu blandt andet den nærliggende Zoologiske Have.

Samtidig undersøger politiet en mulig bombe i en pakke nær Hedegaards private bolig.

SE OGSÅ Her blev islam-kritiker forsøgt skudt

I rød jakke

Gerningsmanden ankom kl. 11:21 til Hedegaards private bolig, hvor der blev trykket på hans dørtelefon.

Hedegaard kiggede ud af vinduet og så en person, som han mente var et postbud, oplyser Københavns Politi.

Men "postbuddet" trak en pistol og skød direkte mod Lars Hedegaard.

»En mand skød på forurettede, men han ramte ikke og kuglen gik hen over hovedet. Da han ville skyde igen, klikkede pistolen, og så flygtede gerningsmanden fra stedet,« sagde politikommissær Lars-Christian Borg til Ritzau tidligere på dagen.

Lars Hedegaard
  • Født 1942.
  • Er historiker, journalist og forfatter.
  • Han er formand for Trykkefrihedsselskabet, som han selv var med til at stifte i 2004 i forbindelse med Muhammedkrisen.
  • Op gennem 1970’erne arbejde han som historielærer i gymnasiet og var en af drivkræfterne bag Fundamental Historie – en beskrivelse af verdenshistorien i det 20. århundrede set med venstrefløjens briller.
  • I årene 1987-90 var han chefredaktør på Dagbladet Information, hvor han endte med at blive upopulær blandt avisens læsere, da han støttede journalist Lars Villemoes kritiske artikelserie om om den venstreradikale terrorgruppe Blekingegadebanden.
  • Han har gennem mange år været aktiv på venstrefløjen og blev i 1982 medlem af Socialistisk Arbejderparti. Tilbage i 2008 kaldte han sig for marxist, da han ifølge eget udsagn stadig ”anvender en marxistisk analyse”.
  • Han er dog især kendt for at være en ivrig kritiker af venstrefløjens syn på islam og islam generelt.
  • I 2009 gjorde Lars Hedegaard sig uheldigt bemærket, da det kom frem at han havde udtalt sig om muslimers kvindesyn og voldtægt af børn inden for islam. Det førte til en bøde på 5.000 kr. for racisme i landsretten, men Højesteret frifandt ham senere.
  • Lars Hedegaard er forfatter til flere islamkritiske bøger, ligesom han i kraft af sin stilling som formand for Trykkefrihedsselskabet har været redaktør på lignende litteratur.

Formanden for det svenske Trykkefrihedsselskab, journalist Ingrid Carlqvist, talte tidligere på dagen med Lars Hedegaard.

»Lars fortalte mig, at han slog manden i hovedet, så han tabte pistolen. Men han bøjede sig ned og fik fat i pistolen igen og skød en tredje gang mod Lars hoved. Men pistolen klikkede igen. Derefter stak han af,« fortæller Ingrid Carlqvist til Ekstrabladet.dk.

Politiet beskriver gerningsmanden som: Mand af anden etnisk baggrund end dansk, ca. 25 år, tykt, mørkt hår. Han havde kraftige skægstubbe omkring hagepartiet. Han var iført en rød postjakke med postlogo samt lyse kondisko.

Manden forsvandt fra stedet til venstre ad Azaleavej mod Søndermarken.

God ven: Desværre ikke overraskende

Trykkeriselskabet bekræfter hændelsen i en pressemeddelelse og skriver, at bestyrelsen er »både rystede og vrede over attentatforsøget på Selskabets formand, men naturligvis lettede over, at forbryderen ikke fik held med sit forehavende«.

Helle Merete Brix - der tidligere har samarbejdet med Lars Hedegaard om en bog - siger til Jyllands-Posten, at hun er »rystet over angrebet, men hun er »desværre« ikke overrasket.

»Det er ikke første gang, at vi ser denne slags angreb. Vi har set det med Kurt Vestergaard tidligere og Theo van Gogh. På den led er det både tragisk og rystende,« siger Helle Merete Brix til Jyllands-Posten.

Thorning: Afskyelig handling

Statsminister Helle Thorning-Schmidt fordømmer angrebet.

»Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder. Politiet arbejder på højtryk med at finde ud af sagens sammenhæng,« skriver hun til til ritzau.

»Et angreb på Lars Hedegaard er en afskyelig handling, som jeg fordømmer på det kraftigste. Og det gør det kun værre, hvis handlingen har baggrund i et forsøg på at forhindre Lars Hedegaard i et bruge sin ytringsfrihed,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Justitsminister Morten Bødsskov (S) vil ikke udtale sig om, hvorvidt PET har haft underretninger om trusler mod Lars Hedegaard.

Han erklærer sig i stedet tilfreds med, at politiet arbejder målrettet med at finde den eller de gerningsmænd, der står bag attentatet.

»Vi må alle sammen klart tage afstand af angrebet på Lars Hedegaard, der er en vanvittig handling,« siger Morten Bødsskov.

Muligvis i Zoologisk Have

Ifølge TV2 er gerningsmanden muligvis hoppet over hegnet hos flodhestene i Zoologisk Have, hvor politibetjente med hunde nu leder efter dem.

En TV 2-journalist har talt med øjenvidner i Zoologisk Have, der tilsyneladende så to mænd springe over hegnet til haven ud mod Søndermarken.

Den ene skulle være klædt i en rød jakke a la den, som attentatmanden meldes klædt i, mens den anden havde en North Face-jakke på.

Begge mænd er set i den centrale del af haven, som er fyldt med gæster på grund af indvielsen af den nye isbjørnepark.

LÆS OGSÅ Politikere om attentatforsøg: En tragedie

LÆS OGSÅ Fra socialist til islamkritiker

SE OGSÅ Her blev islam-kritiker forsøgt skudt

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Betyder privat strand adgang forbudt?

Naturbeskyttelsesloven sætter klare grænser for, hvornår gæster er uvelkomne.
forsiden lige nu

»Indbyggerne er trætte, udmattede og vil bare have, at krigen hører op«

Den humanitære situation i Gaza er yderst alvorlig, fortæller Røde Kors’ talskvinde fra den nordlige del af den krigshærgede stribe land.

Ukrainsk militærkilde: Det var os der nedskød MH17

En ukrainsk kilde mener, at det kan have været et ukrainsk missil, der ramte MH17.

Sommertilbud: Billige fastrentelån

Den lave rente gør de fastforrentede lån mere attraktive.

Eksperter: Syriske krigere er trænet i terror

Hvis det er rigtigt, at syriske terrorister er på vej mod Norge, er det alvorligt.

Litauer vandt flad Tour de France-etape

Sprinterne blev snydt for en massespurt på 19. etape af Tour de France.

70 European Tour-vindere stiller til start i Himmerland

Made in Denmark får et stærkt felt om få uger, når European Tour vender retur til Danmark efter 11 års fravær.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce