Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
onsdag 19. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 28.11.12 kl. 14:19

Brødre fik 15 års fængsel for rovmord

OPDATERET 28.11.12 KL. 14:45

Et bestialsk hjemmerøveri har kostet to bulgarske brødre 15 år i fængsel.

To bulgarske brødre er onsdag blevet idømt 15 års fængsel for rovmordet på Kirsten Inge Damsgaard, der blev dræbt i sit hjem under et røveri 30. december 2011.

- Vi har i strafudmålingen lagt vægt på forholdets meget grove karakter og de omstændigheder, hvorunder det blev begået, siger retsformand Henrik Munkholm i forbindelse med domsafsigelsen ved Retten i Glostrup.

En af nævningene stemte for, at brødrene Ognyanov skulle slippe med fængsel i 14 år, men de øvrige fem nævninge og de tre dommere mente, at 15 års fængsel var den rigtige straf.

Indrejseforbud

Ud over fængselsdommen blev begge brødre udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den yngste bror valgte at modtage sin dom, mens den ældste bror forlanger at blive frifundet i landsretten.

Brødrene Atanas og Ivan Ognyanov på 21 og 23 år havde bedt om frifindelse for drab og ville i stedet dømmes for vold med døden til følge. De havde ikke haft til hensigt at dræbe den ældre dame, sagde de.

Stramme knuder

Retten vurderer dog, at brødrene har bundet den ældre kvinde så stramt, at de må have indset, at hun kunne dø.

- De må have anset det for overvejende sandsynligt, at hun ville afgå ved døden, siger retsformand Henrik Munkholm.

Han henviser til, at kvinden var bundet med meget stramme knuder og hendes høje alder. Desuden påpegede han, at brødrene ikke gjorde noget som helst for at sikre, at kvinden kunne slippe fri.

Datter fandt moren

Det var Kirsten Inge Damsgaards eneste datter, Inge, som fandt sin mor død om morgenen nytårsaftensdag.

Moren var låst inde i soveværelset, hvor hun lå klemt ned mellem to senge. Her var hun rullet ind i et dyne og et tæppe, som var bundet stramt fast med forskelligt tøj.

Den ældre kvinde, som blot vejede 33 kilo, var desuden bundet på hænder og ben og havde også fået snøret tøj om brystkassen.

Endelig var hun kneblet stramt for munden, og hun var formentlig kun i live i få timer, efter at røverne forlod stedet. Kvinden døde af iltmangel.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Kriminalitet
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt

Udgravningerne til dronning Margrethes og prinsgemalens gravkrypt er begyndt i Roskilde Domkirke. Læs artikel
forsiden lige nu

Gigantbøde til Lundbeck

Medicinalselskabet har fået den største danske EU-bøde i en konkurrencesag nogensinde. Læs artikel

Klippekort forlænges i et år

Klippekort kan bruges i et år længere i hovedstaden fra 1. juli 2013, når rejsekortet tager over. Læs artikel

Nokia-aktie stiger efter vildt opkøbs-rygte

Mobilproducenten skulle efter sigende være på vej til at blive solgt til en kinesisk telegigant. Læs artikel

Nu stiger friværdierne igen

For første gang i lang tid steg værdien af alle boligtyper i Danmark. To regioner går dog tilbage. Læs artikel

Gik Thorning for langt i fødselsdags-spøg?

"Sådan var det også i 90'erne," lyder det i S-toppens hilsen til Poul Nyrup Rasmussen. Se tv-indslag

Udgravningerne til dronningens gravkrypt er begyndt

Udgravningerne til dronning Margrethes og prinsgemalens gravkrypt er begyndt i Roskilde Domkirke. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce