Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 27.11.12 kl. 14:32

Bulgarske røverbrødre angrede i retten

Drabstiltalte brødre brugte deres ret til at tale i retten og undskyldte over for død kvindes familie.

To bulgarske brødre fik tirsdag eftermiddag ordet for sidste gang, inden dommere og nævninge skal gruble over deres skyld i forbindelse med 81-årige Kirsten Inge Damsgaards død.

Hun døde efter et røveri i sit hjem i Herlev den 30. december 2011, hvor brødrene efterlod hende svinebundet og viklet ind i en dyne, så hun ikke kunne få luft.

Nægter sig skyldige

Da brødrene satte sig i vidneskranken tirsdag eftermiddag, var det for at angre deres udåd og for at undskylde over for familien, selv om de formelt nægter sig skyldige i drab.

- Jeg vil sige, jeg tilstår, jeg erkender mig skyldig. Det var ikke min hensigt at begå den forbrydelse. Jeg har aldrig ønsket, at det skulle ende på den måde, og jeg beklager det meget dybt, lød det fra den 21-årige lillebror.

- Jeg ved, at jeg er meget skyldig. Jeg vil give mit live i bytte for at skrue tiden tilbage og ændre på tingene. Jeg er utrolig ked af det. Jeg undskylder, fordi jeg har blandet min bror ind i det, sagde han.

- Jeg er fuldstændig klar over, at jeg skal dømmes for noget, og jeg stoler på, at I vil dømme rigtigt, lød det afslutningsvis fra lillebroren, inden det var storebrorens tur.

Ked af det

- Jeg vil undskylde over for den afdødes familie. Jeg er utrolig ked af det, der er sket. Og jeg vil udtrykke min sorg over det. Beklageligvis kan jeg ikke skrue tiden tilbage.

- Havde jeg vidst, at det ville ende med døden, havde jeg aldrig tilladt, at vi var gået ind i huset, angrede storebroren.

Anklager Niels Carstensen forlanger brødrene dømt for drab, mens forsvarsadvokaterne mener, at der alene er tale om vold med døden til følge.

Onsdag formiddag afsiger retten kendelse om skyldsspørgsmålet i sagen, og derefter tager man stilling til straffens længde.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Trafik & Vejr
Annonce
forsiden lige nu

Høvl boliggæld af for 60 kr. om måneden

Den lave rente giver hidtil usete muligheder for at få afviklet sin boliggæld. Læs artikel

E45 lukker ved Vejle i 11 timer

Asfaltarbejde sender bilister ind gennem Vejle fra torsdag aften til fredag morgen. Læs artikel

LinkedIn formentlig hacket

Det lader til, at LinkedIn atter har problemer med sikkerheden på deres site. Læs artikel

Teenagere: OK at slå kvinder ihjel, som vanærer familien

Jordans lovgivning forbyder "æresdrab", men mange teenagere accepterer det. Læs artikel

Privatøkonom: Det ville jeg gøre med pensionen

Nye skatteregler stiller mange pensionskunder over for et valg. Se tv-indslag

Så kom årets bedste nøgletal

For første gang i lang tid er der bredere smil at spore hos danskerne. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce