Annonce
Annonce
mandag 20. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 27.11.12 kl. 09:52
Foto: Colourbox

Datter fandt mor myrdet af hjemmerøvere

Inge Damsgaard kunne med det samme se, at hendes mor var myrdet.

Hvad der begyndte med en naturlig bekymring for sin gamle mor, skulle vise sig at blive langt mere grufuldt for Inge Damsgaard. Hun er datter af Kirsten Inge Damsgaard, som døde under et hjemmerøveri den 30. december 2011.

Det var datteren, som nytårsaftensdag fandt sin gamle mor bundet, kneblet, viklet ind i en dyne og et tæppe, skubbet ned mellem to senge og låst inde i soveværelset.

Gik i panik

- Jeg er sygeplejerske, så jeg kunne se, hun var død. Jeg gik helt i panik og tænkte bare, hvad har de gjort ved dig, lille mor, fortæller datteren tirsdag ved Retten i Glostrup.

Her sidder to bulgarske brødre tiltalt for hjemmerøveri og drab. De nægter sig skyldige i drabsanklagerne, men har erkendt, at det var dem, som var i huset og røvede og bandt kvinden.

Datteren fortæller i retten, at hun så sin mor i live sidste gang om eftermiddagen den dag, hun blev dræbt. Hun var sammen med sin mand på besøg hos sin mor.

- Vi skulle ordne nogle ting ved huset, som min mand skulle hjælpe med, og så var min mor og jeg ude og handle ind til nytårsaften. Vi købte frokost med hjem og sad og hyggede os, fortæller datteren.

Ringede næste morgen

 På indkøbsturen glemte mor og datter dog at købe vin til nytårsaften, og de aftalte, at den ældre dame dagen efter skulle gå i Netto og hente et par flasker.

- Næste morgen var det glat, og jeg tænkte, at hun ikke skulle gå, fordi hun var dårligt gående. Jeg ringede til hende første gang klokken 10, men hun svarede ikke, fortæller datteren.

Over middag voksede bekymringen, og Inge Damsgaard valgte at tage hen til moren og fandt hende altså død.

- Vi var meget tæt knyttet. Jeg snakkede med hende hver dag. Også når jeg var ude at rejse med mit arbejde. Jeg er hendes eneste barn, fortæller hun.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Erhvervsmanden Haldor Topsøe er død

Grundlæggeren af Haldor Topsøe A/S, Haldor Frederik Axel Topsøe, er død. Læs artikel

Dansk Erhverv kritiserer aftale

Dagpengeaftalen holder de ledige væk fra lavtlønsjob, lyder kritikken. Også Cepos er kritisk Læs artikel

Officielt: Mourinho forlader Real Madrid

Der er ikke tale om en fyring, påstår Real Madrids præsident. Læs artikel

Auri efter redning: Der skal ske ændringer

Brøndby-træner Auri Skarbalius vil have en snak med Brøndby-ledelsen. Læs artikel

13 dræbt i moskeer i Irak

Endnu to bombeangreb har fundet sted i Irak - denne gang rettet mod shiamuslimske moskeer. 13 meldes dræbt. Læs artikel

Israel kalder ikon-film falsk

Et billede af en far og søn midt i en skudkamp, som blev et ikon i hele Mellemøsten, er iscenesat, påstår Israel. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce