Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 26.11.12 kl. 10:50

Offer for rovmord vejede kun 33 kilo

Et bulgarsk brødrepar forlanger frifindelse i sagen om rovmordet på en svagelig ældre kvinde.

Hun var 81-år, lille og spinkel. Alligevel gik en eller flere hjemmerøvere så hårdt til værks, at Kirsten Inge Damsgaard mistede livet.

Den ældre kvinde døde af kvælning, efter at være blevet bundet på hænder, krop og ben og viklet ind i en dyne. Det skete 30. december 2011 under et røveri i kvindens hjem i Herlev.

Mandag sidder to bulgarske brødre tiltalt ved Retten i Glostrup for drabet på Kirsten Inge Damsgaard, og under forelæggelsen af sagen er senioranklager Niels Carstensen kommet ind på, at hvor svagelig den ældre kvinde var.

Erkender røveri

Ifølge dokumenterne fra ligsyn og obduktion vejede Kirsten Inge Damsgaard blot 33 kilo, da hun blev dræbt.

Den yngste af de bulgarske brødre meddelte gennem sin forsvarer, Erbil Kaya, at han erkender sig skyldig i røveri. Han nægter sig dog skyldig i anklagemyndighedens beskyldninger om groft røveri og manddrab.

Den ældste brors advokat, André Rouvillain, meddelte ved retsmødets begyndelse udelukkende, at hans klient forlanger frifindelse.

Død af kvælning

Et omdrejningspunkt i sagen vil unægtelig blive, om gerningsmændene kan dømmes for at have haft forsæt til at dræbe Kirsten Inge Damsgaard. Kvinden er død af kvælning på grund af spærrede luftveje og omsnøring af kroppen.

Anklageren lægger op til, at Kirsten Inge Damsgaard er blevet bundet så stramt og med så stramme knuder, at gerningsmændene burde have indset, at den ældre kvinde sandsynligvis ville dø.

Anklageren har desuden præsenteret dommere og nævninger for det faktum, at gerningsmændene havde revet ledningerne til kvindens to fastnettelefoner over og dermed gjort det svært for hende at tilkalde hjælp, i fald hun skulle slippe fri.

Udbyttet ved røveriet var kvindens smykker og dankort. Røverne hævede efterfølgende 14.000 kroner på kortet.

Ritzau
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Østjyderne trak vejr-nitten

På et døgn faldt en måneds regn over Østjylland og Fyn. Hovedstaden får vand i aften. Læs artikel
forsiden lige nu

Grusomt drab i London kan være terror

Cameron: "Stærke indikationer på, at det er et terrorangreb." Læs artikel

Skat og bilbranchen slås om demobiler

"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel

Dansker i Afrika får penge af Bill Gates

Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel

Østjyderne trak vejr-nitten

På et døgn faldt en måneds regn over Østjylland og Fyn. Hovedstaden får vand i aften. Læs artikel

Oldinge jagter hinanden på Mount Everest

To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel

Uventet fremskridt i EU's skattejagt

Østrig og Luxembourg gav sig mere end ventet på EU-topmøde om bekæmpelse af skattesnydere i EU. Læs artikel
Annonce
Indland Premium
Aktuelle navne
Satire
JP TV
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce