*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 29. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Kriminalitet 25.11.2012 kl. 15:30
Foto: Gorm Branderup

Vestjyde i livsfare efter overfald

OPDATERET 25.11.2012 KL. 20:05

Politiet forsøger at opklare, om svært kvæstet mand var udsat for vold.

En mand fra Ørnhøj i Vestjylland er søndag i livsfare, og politiet undersøger, om skaderne skyldes et voldeligt overfald.

Sagen efterforskes af betjente fra Midt- og Vestjylland, men der er søndag eftermiddag fortsat usikkerhed om, hvad der præcist er sket i Ørnhøj, som ligger nordvest for Herning.

Foreløbig er en af den kvæstedes bekendte fra et værtshus blevet anholdt.

- Det var lørdag aften, vi fik anmeldelse om, at der lå en bevidstløs person i Sønderparken i Ørnhøj, oplyser vagtchef Henrik Nielsen.

I første omgang var der ikke tegn på, at han havde været udsat for en forbrydelse.

Blødninger i hjernen

Med blødninger i hjernen blev den 38-årige overført fra Herning Sygehus til neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Herefter tog sagen ny drejning.

- Der er blevet gennemført en embedslægeundersøgelse, og lægerne siger, at det er overvejende sandsynligt, at han har været udsat for vold, siger vagtchef Henrik Nielsen.

Politiets afhøringer har vist, at den tilskadekomne formentlig har været i klammeri natten til lørdag efter et besøg på en restauration på Hovedgaden i Ørnhøj.

Ligger i koma

Den anholdte i sagen er 30 år, og politiet har løsladt ham igen søndag, da der ikke var beviser nok til at kræve ham varetægtsfængslet. Manden er dog fortsat mistænkt.

- Vi har ikke endeligt formuleret sigtelsen. Der er flere muligheder i spil, siger vagtchef Henrik Nielsen.

Det er også muligt, at den 38-åriges skader skyldes et fald - eller at der er tale om en kombination af vold og en ulykke.

- Han ligger i koma og er i alvorlig livsfare, konstaterer vagtchefen.

 

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Familie hyrer advokat efter mormors listeriadød

Fødevarestyrelsen erkender, at man kunne have reddet liv, hvis man havde handlet hurtigere i listeriasag.
forsiden lige nu

Ekspert: Putin kan få et nyt Tjetjenien, Afghanistan eller fred

Russerne kan være i færd med at etablere landkontakt mellem Krim og Rusland.

Økonom: Forvirring spænder ben for fradragsgevinst

Tvivl og forvirring hindrer danskerne i at få et ellers attraktivt fradrag.

R: Vi er ikke stopklods

De Radikale forstår ikke, hvorfor SF forsøger at gøre dem til syndebuk i dagpengeslagsmål.

Stor skuffelse i dansk økonomi

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi er sat i bakgear.

Familie hyrer advokat efter mormors listeriadød

Fødevarestyrelsen erkender, at man kunne have reddet liv, hvis man havde handlet hurtigere i listeriasag.

Ekspert: Der skal mere gang i vulkanen

Det begrænsede udbrud får vulkaneksperter på Island til at følge Bardarbunga-vulkanen tæt.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce