De er efterlyst for Vanløse-drab
De tre mistænkte fra knivstikkeriet i Vanløse har ikke meldt sig inden for politiets frist.
Københavns Politi har nu offentliggjort navnene på de tre drenge, som efterlyses i forbindelse med knivstik-drabet i Vanløse tirsdag middag.
Politiet havde kl. 10.44 sat kl. 15.00 som sidste frist for, at drengene kunne melde sig selv, men det er ikke sket, og derfor har afdelingen for personfarlig kriminalitet valgt at sende navnene ud i offentligheden.
Ingen fotografier
Politiet havde også truet med at offentliggøre fotografier af de tre drenge, men det har politiet fravalgt.
Politikommissær Hans Erik Raben, Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi, forklarer over for Jyllands-Posten, at der er dukket nye oplysninger op i forbindelse med efterforskningen og derfor går politiet ikke ud med fotografierne.
"Men hvad vil jeg ikke sige," siger han.
21-årig dræbt
Sagen handler om en 21-årig mand, der blev dræbt af knivstik på Jydeholmen ud for nummer 45 i går.
Meld jer selv
De mistænkte kan melde sig på Politigården eller på nærmeste politistation.
De kan også ringe 114, hvorefter de vil blive afhentet af politiet.
Hans Erik Raben understreger, at drabet ikke kan sættes i forbindelse med bandekonflikten.

Minister er klar med ny sundhedsplan

"Risikoen for ekstrem varme falder"
Minister er klar med ny sundhedsplan
Sundhedsministeren vil øge hospitalers fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Læs artikel
Lindegaard sender penge til OB
Med sin kamp nummer 25 for Manchester United har dansk keeper sørget for penge til to klubber. Læs artikel
Det fløj med flag og komplimenter
Seks rengøringsfolk er eftersøgt i Maddie-sagen
Scotland Yard mistænker nu 12 personer i sagen om Madeleine McCanns forsvinden. Læs artikel


