Guldrøvere råbte op og skræmte ansatte væk
Muskuløse røvere smadrede montrer og glasskabe hos guldsmed i Lyngby.
De ansatte i en guldsmed i Lyngby nord for København tog flugten, da tre maskerede og muskuløse mænd torsdag eftermiddag brasede ind i forretningen og råbte op.
Personalet gemte sig i baglokalet og smuttede ud ad bagindgangen, mens røverne med en økse gik løs på montrer og glasskabe, oplyser Nordsjællands Politi.
Uden for forretningen på Lyngby Hovedgade sad en fjerde mand klar i en stjålen bil, og de kørte væk cirka klokken 17.18.
Maskeret røveri
Politiet mener ikke umiddelbart, at der er tale om den samme personkreds, som onsdag stod bag et voldsomt røveri mod guldsmed Ole Mathiesen på Strøget i København.
Her slap røverne, formentlig en østeuropæisk bande, efter en lynhurtig aktion med en hammer og en økse af sted med varer for mindst 10 mio. kroner.
”Gerningsmændene fra røveriet Strøget var tilsyneladende mere sofistikerede i deres optræden. De var umaskerede og lagde ikke videre skjul på deres identitet. I dagens røveri var gerningsmændene ikke klædt lige så elegant og var samtidig maskeret,” siger Dan Houtved, vagthavende ved Nordsjællands Politi, til jp.dk.
Signalementet af røverne i Lyngby er sparsomt:
To af dem beskrives som muskuløse mænd, der er ca. 190 cm. høje. Den ene var iført en armygrøn jakke og blå jeans. Den tredje røver er mand, som var iført en lysebrun hættetrøje og lyse jeans.
Ud fra videoovervågningen har politiet ikke kunnet registrere hvilket sprog, de højtråbende røvere talte.
Overvågningsbilleder på vej
Kvartetten kørte til den nærliggende Kanalvej, hvor de formentlig skiftede til en anden bil, lyder det fra politiet.
Bilen blev stjålet fra Højstrupvej i Vanløse mellem mandag og tirsdag, og politiet vil gerne høre fra vidner enten fra Lyngby torsdag eftermiddag eller fra biltyveriet.
Bilen er en metallic brun Toyota Carina årgang 1995.
Nordsjællands Politi overvejer at sende billeder fra overvågningskameraet ud til offentligheden i håbet om at